Hellemyrsfolket: Familie, sprog og identitet

I denne podcast-episode om Amalie Skrams Hellemyrsfolket handler det om familie og tilhørsforhold. 

Et omdrejningspunkt for denne tids litteratur er, hvordan ændringer i samfundet også fører til ændringer i familielivet.

I romanen “To venner” illustrerer Skram, hvilke konsekvenser det får for den som vender sig mod sin familie og flygter fra sin arv. Gennem hovedpersonen Sivert skildrer hun individets søgen efter identitet.

En ting som hænger unægteligt sammen med identitet er selvklart sprog: Sproget skaber verden, verden skaber sproget. Gennem Skrams leg med dialekt, bliver det tydeligt, hvordan dette kan være både en hæmsko, men også åbne døre til andre verdener. Her trækker jeg også på mine egne erfaringer som trønder-dansker! 

Lyt med her:

Gratis digital formidling er selvkannibalisme?

Jeg bliver utrolig glad og motiveret, når jeg får tilbagemeldinger på mit arbejde. Det varmer, når jeg ser, at det jeg skriver bliver læst. Desværre tager de ikke imod læsertal som betalingsform i Rema, jeg kan ikke betale mine husleje med velmenende kommentarer.

Læs videre “Gratis digital formidling er selvkannibalisme?”

Hellemyrsfolket: Determinisme og livsprojekter

Amalie Skram Hellemyrsfolket, Sjur Gabriel

I denne episode tager jeg for mig et af de mest centrale punkter i Hellemyrsfolket, nemlig determinisme.

Gennem fortællingen om Oline og Sjur Gabriel bliver det tydeligt, hvordan det at kæmpe mod sin skæbne kan føre til forfald. Men måske handler det ikke om alvidende kræfter, men hellere om individets mangel på et projekt? For at belyse dette vender jeg mig mod den moderne franske roman, Flaubert og Sartre. 

Nyt format, nye muligheder: Nordlitt podcast

Nordlitt podcast

For et par dage siden annoncerede jeg et højtlæsningsprojekt, som det var meningen, at jeg ville gennemføre i en række videoer. Det gav lidt flere udfordringer end ventet, og jeg har ret og slet givet op. I stedet prøver jeg nu et andet format, som jeg egentlig også tidligere har snakket lidt om at prøve, nemlig podcast.

Det er ikke særlig gennembrydende, I know, men med min tekniske inhabilitet in mente, er det faktisk lidt af en bedrift!

Så, ganske stolt over egne evner er altså her første episode af Nordlitts podcast. Jeg fortæller ganske kort om mine planer for podcasten, men vigtigst af alt, er det en introduktion til projekt “Hellemyrsfolket.”

Jeg håber, at den teknologiske udvikling også fremover vil være på hold med mig, herfra kan det kun gå fremad, tænker jeg!

Indtil videre er podcasten tilgængelig via linket under og på Spotify, men i løbet af et par dage bliver den også tilgængelig via Google Apps. (Programmet fortalte mig i hvert fald, at det ville tage et par dage, før episoden er tilgængelig på denne platforme, så det sætter jeg min lid til!)

Alle fremtidige episoder vil være at finde i menuen under “Podcasts.”

https://anchor.fm/pernille-hegh 

“Dagene” : Vondt er godt og voksent!

Dagene, Julie Stokkendal, Kolon Forlag 2019
Dagene, Julie Stokkendal, Kolon Forlag 2019

Det er ikke altid, Teas mor formår, at være den mor hun burde være, og så må Tea gå på æggeskaller. Det er ikke altid, Tea formår at være det barn, hun burde være, og så græder moren. Nogle gange tror Tea, at hun forstår, men det er muligt, at det er noget andet, når man bliver voksen, for følelser kender ikke tid, siger moren, at komme videre er ikke altid et valg. Det er bare ikke sikkert, at alt Teas mor siger, er sandt: “Vondt er godt og voksent.”

Læs videre ““Dagene” : Vondt er godt og voksent!”

Litterære anbefalinger i disse Corana-tider

Hvad ville du gøre, hvis din kalender fra den ene dag til den anden pludselig blev ryddet? Hvis du blev tvunget til at sidde bag hjemmets fire vægge de næste uger? Jeg ville nok blive rimelig sprød i hovedet, det er helt sikkert! Hvis du skulle være så uheldig, at det der så omtalte Corona-virus kommer til at gøre et indtog i dine planer fremover, er her lidt ideer til litterært selskab.

Læs videre “Litterære anbefalinger i disse Corana-tider”

Er den så gal med mor?

”Hvad ville man selv synes om offentligt at blive portrætteret ubarmhjertigt af sit barn?” spørger Katrine Wiedemann i en klumme i Information d.21.02. Jeg har længe undret mig over, hvordan denne trend som Wiedemann snakker om,  hvor forfattere udleverer sine ”dårlige” forældre og kalder det romaner, har kunne gå så ubemærket hen.

Læs videre “Er den så gal med mor?”

Kulturkjerringer: Er litteraturarrangementer en kvindesyssel?

“Da er kulturkjerringene på plass!” sagde en dame på rækken bag mig under gårsdagens arrangement med Suzanne Brøgger på Litteraturhuset. Jeg har ofte bemærket, at det er en overvægt af kvinder, jeg sluser ind på samtlige arrangementer i mit job som kulturvært på ovennævnte arena. Den eneste gang jeg husker, at mændene har været i overtal var dengang Per Petterson stod på scenen og fortalte om mænd i hans situation.
Er litteraturarrangementer en kvindesyssel, hvorfor bliver mændene hjemme?

Læs videre “Kulturkjerringer: Er litteraturarrangementer en kvindesyssel?”

Lovbrud i kunstens navn

Kan man fortsat nyde den gode bøf, hvis man ved, at koen blev mishandlet før slagt? Kan man spankulere rundt i sin nye, fine vinterfrakke, hvis man ved, at den er syet af et 5-årigt barn i Indonesien? Kan man sætte sig veltilpas i lænestolen og nyde en god roman, hvis man ved, at forfatteren af værket har voldtaget en kvinde?

Læs videre “Lovbrud i kunstens navn”

Hvorfor MÅ jeg læse det som en roman?

“Må det enhjørninger til for ikke å anklages for å skrive (for) nært virkeligheten?” spørger Silje Bekeng-Flemmen i lørdagens udgave av Klassekampens bokmagasin. Hun reagerer her på en debat, som beror på forfatteres tendens til at skrive om sig selv og sin samtid (eller navlepilleri som man også kan kalde det?) Der stilles spørgsmål til, hvor grænsen mellem litteratur af almen interesse og gengivelse af en helt almindelig triviel hverdag går.

Læs videre “Hvorfor MÅ jeg læse det som en roman?”

“Alt er barndom”

Alt er barndom, Fredrik Hagen, Flamme Forlag
Alt er barndom, Fredrik Hagen, Flamme Forlag 2018

Barn er som deler av deg som faller av og blir levende.

Børn eller ikke børn? Det er et spørgsmål der efterhånden er blevet vendt en del i skønlitteraturen de sidste år. Det er vel også lidt af et spørgsmål. Det handler jo ikke bare om at det eller ikke få det. For kan man i det hele taget få det, hvad hvis man får det og mister det? Det gør man – på et eller andet tidspunkt, på en eller anden måde. Det er vel lettere at længes efter noget man aldrig har haft, men gerne ville have, end at længes efter noget man havde, men mistede?

Læs videre ““Alt er barndom””

Litterær kvalitet undskylder meget: En kommentar til den “farefulle litteratur”

Er det alt vi skal snakke om, er det alt vi skal skrive om? I en artikel i Aftenposten skriver Ingunn Økland om “farefull litteratur” på baggrund af en snarlig genudgivelse af Ari Behns Inferno.  Umiddelbart kan det virke som om, at det budskab hun vil formidle er, at så længe det er god litteratur, er det okay at være en trussel.

Læs videre “Litterær kvalitet undskylder meget: En kommentar til den “farefulle litteratur””

“Testamente” : Når mørke går i arv

Nina Wähä, Testamente, Forlaget Modtryk
Testamente, Nina Wähä, Forlaget Modtryk 2019

“Nøjagtig hvor dum skal man have været for at havne i helvede?”

Familien Toimi bor på en afsides gård i den finske del af Tornedalen. Familien består af to voksne og 12 børn, eller 14 alt efter hvordan man tæller, og nogen kommer til at dø: “Det her er ikke andet end en mordhistorie. Eller jo, det er på mange måder meget mere end blot det,” skriver fortælleren indledningsvist. Og hvad gør man så, når nogen bliver myrdet? Jo, man finder ud af, hvem der gjorde det, og helst også hvorfor, for bag dette er oftest en historie at hente. Derfor trækkes læseren gennem hele persongalleriet, baggrunden for de 12, 14 eller 16 implicerede. Man må forstå, at alle har sin version, sin historie og sine bevæggrunde.

Læs videre ““Testamente” : Når mørke går i arv”

“Jeg er gråhvid”: Er forælderskab en diagnose?

“Jeg er gråhvid”, Bjørn Rasmussen, Gyldendal 2018

Det er blevet bestemt, at Bjørn skal være far. Eller han skal ikke være far-far. Hans mand skal være far til Marens barn, og Bjørn… Ja, hvad skal han egentlig være, hvad er han?

Læs videre ““Jeg er gråhvid”: Er forælderskab en diagnose?”

“Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå”: Kommunal poesi

Kjersti Bjørkmo, Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå
Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå, Kjersti Bjørkmo, Tiden Norsk forlag 2019

Hvorfor er henvendelser fra det offentlige altid så højtravende og uforståelige, hvorfor er det så prætentiøst? “Jo mærkeligere og mere ubegribeligt de talte, jo større bifald fik de”, læste jeg i en roman. Kommentaren falder under en digtoplæsning.
Der er noget med flerstavelsesord, med fremmedord og æstetisk forbundet superlativer som sætter os ud af kurs. Måske har det at gøre med troværdighed, at veltalenhed giver større troværdighed og dermed overgiver lytteren sig fuldstændig til afsenderen, eller også handler det om ignorance: At det bliver så indviklet, at folk holder op med at lytte og giver istedet taleren frit lejde. Man sidder i sit stille indre og tænker: “Det der, det er fandeme for vanskeligt at forholde sig til! Men det lyder sgu egentlig meget godt, så det er sikkert rigtigt. Det er nok bare mig der ikke forstår, jeg må hellere klappe ekstra højt, så mine egne tilkortkommenheder ikke afsløres!”

Læs videre ““Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå”: Kommunal poesi”