“Aldri aldri aldri”: Hvorfor er man tvunget til at legalisere fravalget af børn?

Linn Strømsborg, Aldri aldri aldri, Flamme Forlag
Aldri aldri aldri, Linn Strømsborg, Flamme Forlag 2019 – Anmeldereksemplar

Det er som om, at så snart noget eller nogen stikker uden for rammerne, så snart man har en levevis som ikke er “normen,” så er det ok for andre “normative” at stille nærgående spørgsmål til denne levevis: Er du homo, barnløs, veganer så er det pludselig helt legalt at stille ellers åbenlyst socialt uacceptable og nærgående spørgsmål: “hvorfor vil du ikke have børn!?” (gerne slynget ud i et lettere fordømmende og overrasket tonefald), eller: “hvordan vidste du, at du var lesbisk, hvordan har i sex? Er det fordi du synes, det er synd for dyrene?” Omvendt er det fortsat totalt forbudt for denne “ikke normative” at spørge den heteroseksuelle, kødædende tobarnsmor, hvornår hun sidst fik tjekket understellet. Linn Strømsborg går i sin nye roman Aldri aldri aldri grundigt ind i denne dobbeltmoralske grubling om børn eller ikke børn. Det er opløftende, det er deprimerende, det er morsomt og det er befriende.

Læs videre ““Aldri aldri aldri”: Hvorfor er man tvunget til at legalisere fravalget af børn?”

Anatomi. Monotoni

Anatomi. Monotoni, Edy Poppy, Gyldendal Norsk Forlag 2005

Efter endt læsning tænkte jeg, at dette er en bog, jeg ville være gået langt udenom, hvis jeg havde vidst, hvad den indeholdt. Alligevel kom jeg gennem den, opslugt, besnæret, og jeg er bange for at indrømme, hvorfor.

Læs videre “Anatomi. Monotoni”

Dejlig er Norden: Sommerfilm

Tilbage til hverdagen efter en oplevelsesrig sommer. Jeg har arbejdet, jeg har vandret, drukket vin og slikket sol. Jeg har frosset på kølige morgener, været ved at drukne i regn. Jeg har dovnet i en hængekøje, slænget mig i Vesterhavets bølger og spist rigtig mange is. Jeg har grillet med familien, grint med gamle veninder og gået ture i velkendte strøg. Jeg har klappet en kalv, kløet en hund bag øret. Jeg har gået på fjeldtoppe og i bakkedale, haft selskab af en moskus og badet i en iskold sø. Jeg er klar til efteråret med alt, hvad det måtte byde på <3

Velkommen tilbage, håber I alle har haft en god sommer!

“Arkivarens testamente” : Du skal ikke tro på alt, hvad du hører.

Arkivarens testamente, Helga Hjorth, Gloria Forlag
Arkivarens testamente, Helga Hjorth, Gloria Forlag 2019

“Everyone has a story to tell, so be nice – always,” står der på væggen til Nora fra kultserien SKAM. I Helga Hjorths nye roman Arkivarens Testamente går en anden Nora rundt og må på samme måde forholde sig til andres historier – også de hun ikke selv har bedt om.

Læs videre ““Arkivarens testamente” : Du skal ikke tro på alt, hvad du hører.”

Dejlig er Norden: Budeie på Skjerdingen

“Jeg har sådan glædet mig til at komme på fjellet og nyde stilheden,” sagde jeg, da jeg første gang rejste til Atna for at tilbringe sommeren som budeie på en sæter. Jeg anede ikke, hvad jeg havde i vente, men jeg forestillede mig noget lettere idyllisk. Det var det også, sådan umiddelbart. Der var sol og sommer, fjell og skov og fritgående dyr så langt øjet rakte. Der var nystegte vafler, hjemmelavet rømme, saft og syltetøj. Jeg vågnede til lyden af en kalv som stod og gnubbede sig op ad væggen til hytten, hvor jeg sov og en sagte bræen og klokkespil fra fårene i fjellet. Det var sæterlivet, som jeg havde forestillet mig det. Men de fleste sager har altid minimum to sider…

Læs videre “Dejlig er Norden: Budeie på Skjerdingen”

“Arr”: Apologia pro vita sua

Arr, Audur Ava Òlafsdóttir, Pax forlag 2018

Kan man tillade sig at have et ønske om at dø, når man befinder sig blandt folk som har gjort alt for at overleve? Hvorfor er det først, når man stilles ansigt til ansigt med andre menneskers elendighed, at man forstår, hvor værdifuldt ens eget liv er, og er det så alligevel så værdifuldt – hvorfor tror man, at man nødvendigvis må tænke sådan: at fordi der findes andre, som har det værre end én selv, så har man ikke lov til selv at have det dårligt?

Læs videre ““Arr”: Apologia pro vita sua”

Dejlig er Norden: Mirakelkur i Hjerkinn

Egentlig har jeg altid været et udemenneske. Jeg er opvokset på landet blandt dyr og gyldne kornmarker, jeg er skabt af den friske, salte brise fra vest. De fineste minder fra min barndom er søndagsturene til “Ho Bjerge,” som vi kaldte det. (Det var nu bare sandbanker, men vel det tætteste, man kommer bjerge og fjell i Danmark 😉 ). Vi løb om kap i klitterne, kælkede der om vinteren, sad på gennemvåde træbænke, indhyllet i min farmors ternede tæpper og spiste leverpostejsmadder. Duften, en sådan fugtig bjælke afgiver blandet med madpakkepapir, lever og sure tæer i vinterstøvler er duften af barndom.
Jeg trives bedst ude, jeg mærker, hvordan det både fysisk og psykisk gavner mig. Jeg er ikke den store tilhænger af medicin og andet hokus pokus: At blive gennemblæst ved Vesterhavet eller tage en weekend på fjellet ser jeg derimod som lidt af en mirakelkur.

Læs videre “Dejlig er Norden: Mirakelkur i Hjerkinn”

Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: “Nonsensprinsessans dagbok – En sjukskrivning”

Nonsensprinsessans dagbok, Isabella Nilsson, nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2019, Ellerströms Förlag
Nonsensprinsessans dagbok. En sjukskrivning, Isabella Nilsson, Ellerströms Förlag 2019
Anmeldereksemplar

Det er ikke alting, det er muligt at forklare. Særligt ikke det som virker meningsløst for én selv. Hvordan forklarer man f.eks. lysten til at ville dø, lysten til ikke at ville spise – hvorfor eller hvordan den er opstået? Hvordan forklarer man den indre nonsensprinsesse, som forlanger drinksparaply i sin ernæringsdrik, før hun er villig til at indtage den livsnødvendige behandling, hvordan skal man forklare hendes indtog i sindet – hvorfor bor hun der, hvornår flyttede hun ind?
Isabella Nilssons Nonsensprinsessans dagbok er, som hun selv skriver i sit forord: “ikke nödvändigtvis skönlitteratur. Åtminstone inte nödvändig skönlitteratur. De är en årsredovisning av ett år av manisk blänkande.”

Læs videre “Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: “Nonsensprinsessans dagbok – En sjukskrivning””

En bogbloggers bekendelser: Om kritisk sans, læsertal og eksperimenter

Da jeg startede denne blog, var min hensigt egentlig at begynde at skrive om lidt mere end “bare litteratur.” Jeg valgte at slette min tidligere blog, fordi jeg var kørt træt i anmeldelser og omtaler: at pløje mig gennem bog efter bog og derefter skamrose den. Det føltes ligesom så ualmindelig ligegyldigt. Jeg ville derfor gerne, at denne blog skulle være noget mere. Egentlig er det jo ret ligetil, for når man snakker om bøger, kommer man også lynhurtigt til at snakke om så meget andet. Det synes jeg også, at jeg gør, men jeg ser en stigende tendens til at falde i samme “fælde” som sidst. Måske fordi det er det letteste?

Læs videre “En bogbloggers bekendelser: Om kritisk sans, læsertal og eksperimenter”

Ode til norsk litteratur

Norsk litteratur, Ingvild Rishøi, Tomas Espedal, Ludvig Holberg

“Hvorfor er danskerne så vilde med norsk litteratur?” Overskriften fangede min umiddelbare opmærksomhed, da jeg scrollede mig gennem Facebook denne grytidlige søndag morgen, hvor jeg pga. den pludselig opståede lummerhed her i Trondheim ikke kunne sove. Jeg blev fanget, fordi det også er et spørgsmål, jeg ofte har stillet mig selv: Hvorfor er jeg så vild med norsk litteratur – eller Norge i det hele taget?

Læs mere

Er det størrelsen eller gørelsen?

https://www.teepublic.com/t-shirt/1225342-i-like-big-books-and-i-cannot-lie-reader-and-book-

Jeg bliver ofte overrasket, når jeg hører, hvilke værker som er nomineret til diverse priser. Ofte tænker jeg: “Men det er da langt fra forfatterens bedste værk – hvorfor lige denne bog og ikke noget af det andet vedkommende har skrevet?” Og altså, det er ikke, fordi jeg skal udnævne mig selv til ekspert – jeg er sikker på, der er grundige og professionelle overvejelser bag enhver nominering, men en tanke slog mig, da jeg begyndte at se på nogle af disse i et sammenlignende perspektiv: Handler det mere om tema end om kvalitet, eller rettere sagt, jo tungere tema, jo større fascination?

Læs videre “Er det størrelsen eller gørelsen?”

“Ikkje tenk på det” – er det på tide at le lidt af den alvorlige virkelighedslitteratur?

Ikkje tenk på det, Olaug Nilssen, Samlaget 2019 – anmeldereksemplar

Da jeg første gang så omtalen af denne bog, vidste jeg, at jeg måtte læse den. Så læste jeg anmeldelser og omtaler af den, og dannede mig forudindtagede meninger om den, som jeg tænkte, jeg måtte gøre alt for at lægge på hylden, når jeg rent faktisk begyndte at læse bogen. Så det forsøgte jeg, og det lykkedes, for ingen af de tanker jeg havde gjort mig på forhånd blev genoplivet undervejs. Jeg blev faktisk lidt skuffet og følte umiddelbart, at det var en tynd omgang. Så begyndte karaktererne at skændes, de bliver presset og intensiteten stiger, jeg måtte lægge den fra mig et øjeblik, blev tilpas irriteret over hysteriet. Så tog jeg fat igen og læste resten, i jagten på noget mere, noget jeg kunne slå ned på. Det kom bare aldrig rigtig, og jeg sidder tilbage her, uforløst, tom for ord, sådan da….

Læs videre ““Ikkje tenk på det” – er det på tide at le lidt af den alvorlige virkelighedslitteratur?”

“Koke bjørn” – En røverhistorie med dybde

Koke bjørn, Mikael Niemi, Forlaget Oktober 2019 Anmeldereksemplar

Indimellem kan forandring være tiltrængt. Alligevel er det de færreste der bliver ovenud begejstrede, når ting pludselig ikke er, som de plejer at være: det er lidt utrygt. Derfor er det bestemt heller ikke alle der jubler lige højt, da vækkelsesbevægelsen, ledt af prosten Lars Levi Læstadius, rammer Pajala i midten af 1800-tallet. Nogen oplever livsændrende åbenbaringer, mens andre ser skeptiske til, når de vækkede sidder i kirken og messer højlydt.
Koke bjørn er en nervepirrende, tankevækkende, men også yderst underholdende fortælling om, hvordan utryghed, forandringer og forskellige livsanskuelser kan vække det værste udyr i mennesket.

Læs videre ““Koke bjørn” – En røverhistorie med dybde”

Kan man skrive om andet end sig selv?

“Det var befriende endelig å skrive en tragedie om en familie hvor jeg selv ikke er medlem.” Sådan siger Edward St. Aubyn i et interview (link nederst på siden) med Finn Skårderud. Aubyn er kendt for sine romaner om Patrick Melrose, som er baseret på forfatterens egen opvækst med misbrug, overgreb og druk. Nu har han kastet sig over genskrivningen af Shakespeares Kong Lear i stedet. Dog finder han også heri noget genkendeligt.

Kan man skrive andre historier end de, man selv er en del af, ligegyldig hvor god en forfatter man så er – eller rettere, er det det, der gør én til en god forfatter: Hvis man kan skrive sin egen historie og gøre den genkendelig for andre?

Læs videre “Kan man skrive om andet end sig selv?”

“Uten nåde – en ransakelse”

Uten nåde, Fredrik Virtanen, Gloria Forlag 2019

Hvis man er blevet krænket, er det så ikke ok, at man står op for sig selv, at man siger fra, at det får konsekvenser for krænkeren? Da #Metoo bølgen skyllede ind over det meste af verden, tog den mange individer med sig. Nogle mener, at en offentlig lynching af de som anklages er fortjent. De færreste tør stille spørgsmålstegn til anklagerens fortælling, det er jo frygteligt nok, som det er, ikke sandt? Men når clickbaits og frygten for selv at blive dømt overtager den offentlige debat, så indsnævres fortællingernes arena – så bliver man lynhurtigt enige om, hvilke man vil lytte til og hvilke man lukker ørerne for.

I Uten nåde fortæller journalist, Fredrik Virtanen, hvordan anklager baseret på uklare minder, rygter, og tabloidskriverier, men også en dunkel fortid styret af alkohol, stoffer og kampen om spalteplads spolerede en ellers så solid karriere – ja, faktisk et helt liv.

Læs videre ““Uten nåde – en ransakelse””