“Alt er barndom”

Alt er barndom, Fredrik Hagen, Flamme Forlag
Alt er barndom, Fredrik Hagen, Flamme Forlag 2018

Barn er som deler av deg som faller av og blir levende.

Børn eller ikke børn? Det er et spørgsmål der efterhånden er blevet vendt en del i skønlitteraturen de sidste år. Det er vel også lidt af et spørgsmål. Det handler jo ikke bare om at det eller ikke få det. For kan man i det hele taget få det, hvad hvis man får det og mister det? Det gør man – på et eller andet tidspunkt, på en eller anden måde. Det er vel lettere at længes efter noget man aldrig har haft, men gerne ville have, end at længes efter noget man havde, men mistede?

Læs videre ““Alt er barndom””

“Testamente” : Når mørke går i arv

Nina Wähä, Testamente, Forlaget Modtryk
Testamente, Nina Wähä, Forlaget Modtryk 2019

“Nøjagtig hvor dum skal man have været for at havne i helvede?”

Familien Toimi bor på en afsides gård i den finske del af Tornedalen. Familien består af to voksne og 12 børn, eller 14 alt efter hvordan man tæller, og nogen kommer til at dø: “Det her er ikke andet end en mordhistorie. Eller jo, det er på mange måder meget mere end blot det,” skriver fortælleren indledningsvist. Og hvad gør man så, når nogen bliver myrdet? Jo, man finder ud af, hvem der gjorde det, og helst også hvorfor, for bag dette er oftest en historie at hente. Derfor trækkes læseren gennem hele persongalleriet, baggrunden for de 12, 14 eller 16 implicerede. Man må forstå, at alle har sin version, sin historie og sine bevæggrunde.

Læs videre ““Testamente” : Når mørke går i arv”

“Jeg er gråhvid”: Er forælderskab en diagnose?

“Jeg er gråhvid”, Bjørn Rasmussen, Gyldendal 2018

Det er blevet bestemt, at Bjørn skal være far. Eller han skal ikke være far-far. Hans mand skal være far til Marens barn, og Bjørn… Ja, hvad skal han egentlig være, hvad er han?

Læs videre ““Jeg er gråhvid”: Er forælderskab en diagnose?”

“Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå”: Kommunal poesi

Kjersti Bjørkmo, Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå
Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå, Kjersti Bjørkmo, Tiden Norsk forlag 2019

Hvorfor er henvendelser fra det offentlige altid så højtravende og uforståelige, hvorfor er det så prætentiøst? “Jo mærkeligere og mere ubegribeligt de talte, jo større bifald fik de”, læste jeg i en roman. Kommentaren falder under en digtoplæsning.
Der er noget med flerstavelsesord, med fremmedord og æstetisk forbundet superlativer som sætter os ud af kurs. Måske har det at gøre med troværdighed, at veltalenhed giver større troværdighed og dermed overgiver lytteren sig fuldstændig til afsenderen, eller også handler det om ignorance: At det bliver så indviklet, at folk holder op med at lytte og giver istedet taleren frit lejde. Man sidder i sit stille indre og tænker: “Det der, det er fandeme for vanskeligt at forholde sig til! Men det lyder sgu egentlig meget godt, så det er sikkert rigtigt. Det er nok bare mig der ikke forstår, jeg må hellere klappe ekstra højt, så mine egne tilkortkommenheder ikke afsløres!”

Læs videre ““Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå”: Kommunal poesi”

Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris: “Efter solen”

Efter solen, Jonas Eika, Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris
Efter solen, Jonas Eika, Forlaget Basilisk 2018

Jonas Eika vandt i tirsdags Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen Efter solen. Som så mange andre var jeg nok også lidt overrasket, for i feltet stod mange godt etablerede forfattere med lange forfatterskaber bag sig. Men rettigheden til en pris handler vel på ingen måde om antal år i faget, men at man formår at træffe en nerve i samtiden. Jeg tror dog også, at Rådet med både denne tildeling og prisen til Thunberg har villet vise noget: det som Eika efterfølgende i sin tale efterspurgte. Jeg tror, det er lige så meget et strategisk valg, som det er et “kunstnerisk.” På den måde er prisen egentlig en udmærket illustration af det Eika skriver om, novellerne, talen, prisen: alt sammen en illustration af desperate mennesker i en omskiftelig verden, vi måske er ved at miste kontrollen over, men som vi alle gerne vil vise, at vi bekymrer os om.

Læs videre “Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris: “Efter solen””

“Begynnelser”

Carl Frode Tiller, Begynnelser
Begynnelser, Carl Frode Tiller, Aschehoug 2017 – anmeldereksemplar

I Trøndelag er livet for flere plantearter truet. De er såkaldt raudlista og kommer til at forsvinde fra naturen, fordi mennesket bygger veje og anlægger hyttefelter. Tilværelsen til miljøværneren Terje er truet, fordi han er bange for at være lykkelig. Hans vækstvilkår er stærkt udfordret, men hvor det for planterne har handlet om miljøforandring har det for Terje handlet om arv.

Læs videre ““Begynnelser””

“Voksne mennesker”: Til irritation og harme!

Voksne mennesker, marie Aubert
Voksne mennesker, Marie Aubert, Forlaget Oktober 2019

Og så findes der de bøger, hvor den umiddelbare efterladte tanke er: “Hold da kæft en dårlig bog!” Man er klar til at angribe den fra både højre og venstre, men langsomt finder man ud af, at det ikke er selve bogen der er noget i vejen med – at bogen faktisk er virkelig godt skrevet, at den kan det meste af det, en god roman skal kunne. Alligevel kribler det indeni for at rakke den ned, fordi den efterlader én med en følelse af grænseløs irritation (og meningsløshed!) Og så må man i stedet finde ud af, hvordan det kan være. Marie Auberts allerede ekstremt optalte roman Voksne mennesker er sådan en:

Læs videre ““Voksne mennesker”: Til irritation og harme!”

“Havfruehjerte”

Havfruehjerte, Ingvild Lothe, Kolon Forlag 2019
Havfruehjerte, Ingvild Lothe, Kolon Forlag 2019

Det er egentlig sjældent, jeg læser lyrik eller specielt æstetisk prægede tekster: de tekster, hvor det er poesien, det metaforiske eller det symbolske som bærer handlingen. Jeg tror måske, det er fordi, jeg føler der er så meget andet, jeg også gerne vil nå, så meget andet, jeg også gerne vil læse, at jeg ikke giver det enkelte værk den tid, det nødvendigvis altid trænger. Og ja, så går man måske nok glip af en del, men omvendt har jeg det også lidt sådan: Så sig det dog i stedet for at pakke det ind og lad os komme videre! Sådan havde jeg det i hvert fald gennem læsningen af Ingvild Lothes usandsynlig symboltunge roman Havfruehjerte. 

Læs videre ““Havfruehjerte””

“Brenn Oslo brenn”: Kunst eller kvindelitteratur?

Brenn Oslo Brenn, Johanna Frid
Brenn Oslo brenn, Johanna Frid, Aschehoug 2019 [Anmeldereksemplar]

Med jævne mellemrum dukker diskussionen om litteratur skrevet af kvinder vs. mænd op: Hvorfor degraderes de fleste romaner skrevet af kvinder til “kvindelitteratur”, mens romaner skrevet af mænd annonceres som “stor kunst”? Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal mene om dette, om jeg skal mene noget overhovedet – er det måske ikke bare en tom antagelse? Under læsningen af Johanna Frids roman Brenn Oslo brenn, slog det mig, at nej, der er måske noget om det?

Læs videre ““Brenn Oslo brenn”: Kunst eller kvindelitteratur?”

“Aldri aldri aldri”: Hvorfor er man tvunget til at legalisere fravalget af børn?

Linn Strømsborg, Aldri aldri aldri, Flamme Forlag
Aldri aldri aldri, Linn Strømsborg, Flamme Forlag 2019 – Anmeldereksemplar

Det er som om, at så snart noget eller nogen stikker uden for rammerne, så snart man har en levevis som ikke er “normen,” så er det ok for andre “normative” at stille nærgående spørgsmål til denne levevis: Er du homo, barnløs, veganer så er det pludselig helt legalt at stille ellers åbenlyst socialt uacceptable og nærgående spørgsmål: “hvorfor vil du ikke have børn!?” (gerne slynget ud i et lettere fordømmende og overrasket tonefald), eller: “hvordan vidste du, at du var lesbisk, hvordan har i sex? Er det fordi du synes, det er synd for dyrene?” Omvendt er det fortsat totalt forbudt for denne “ikke normative” at spørge den heteroseksuelle, kødædende tobarnsmor, hvornår hun sidst fik tjekket understellet. Linn Strømsborg går i sin nye roman Aldri aldri aldri grundigt ind i denne dobbeltmoralske grubling om børn eller ikke børn. Det er opløftende, det er deprimerende, det er morsomt og det er befriende.

Læs videre ““Aldri aldri aldri”: Hvorfor er man tvunget til at legalisere fravalget af børn?”

Anatomi. Monotoni

Anatomi. Monotoni, Edy Poppy, Gyldendal Norsk Forlag 2005

Efter endt læsning tænkte jeg, at dette er en bog, jeg ville være gået langt udenom, hvis jeg havde vidst, hvad den indeholdt. Alligevel kom jeg gennem den, opslugt, besnæret, og jeg er bange for at indrømme, hvorfor.

Læs videre “Anatomi. Monotoni”

“Arkivarens testamente” : Du skal ikke tro på alt, hvad du hører.

Arkivarens testamente, Helga Hjorth, Gloria Forlag
Arkivarens testamente, Helga Hjorth, Gloria Forlag 2019

“Everyone has a story to tell, so be nice – always,” står der på væggen til Nora fra kultserien SKAM. I Helga Hjorths nye roman Arkivarens Testamente går en anden Nora rundt og må på samme måde forholde sig til andres historier – også de hun ikke selv har bedt om.

Læs videre ““Arkivarens testamente” : Du skal ikke tro på alt, hvad du hører.”

“Arr”: Apologia pro vita sua

Arr, Audur Ava Òlafsdóttir, Pax forlag 2018

Kan man tillade sig at have et ønske om at dø, når man befinder sig blandt folk som har gjort alt for at overleve? Hvorfor er det først, når man stilles ansigt til ansigt med andre menneskers elendighed, at man forstår, hvor værdifuldt ens eget liv er, og er det så alligevel så værdifuldt – hvorfor tror man, at man nødvendigvis må tænke sådan: at fordi der findes andre, som har det værre end én selv, så har man ikke lov til selv at have det dårligt?

Læs videre ““Arr”: Apologia pro vita sua”

“Ikkje tenk på det” – er det på tide at le lidt af den alvorlige virkelighedslitteratur?

Ikkje tenk på det, Olaug Nilssen, Samlaget 2019 – anmeldereksemplar

Da jeg første gang så omtalen af denne bog, vidste jeg, at jeg måtte læse den. Så læste jeg anmeldelser og omtaler af den, og dannede mig forudindtagede meninger om den, som jeg tænkte, jeg måtte gøre alt for at lægge på hylden, når jeg rent faktisk begyndte at læse bogen. Så det forsøgte jeg, og det lykkedes, for ingen af de tanker jeg havde gjort mig på forhånd blev genoplivet undervejs. Jeg blev faktisk lidt skuffet og følte umiddelbart, at det var en tynd omgang. Så begyndte karaktererne at skændes, de bliver presset og intensiteten stiger, jeg måtte lægge den fra mig et øjeblik, blev tilpas irriteret over hysteriet. Så tog jeg fat igen og læste resten, i jagten på noget mere, noget jeg kunne slå ned på. Det kom bare aldrig rigtig, og jeg sidder tilbage her, uforløst, tom for ord, sådan da….

Læs videre ““Ikkje tenk på det” – er det på tide at le lidt af den alvorlige virkelighedslitteratur?”

“Koke bjørn” – En røverhistorie med dybde

Koke bjørn, Mikael Niemi, Forlaget Oktober 2019 Anmeldereksemplar

Indimellem kan forandring være tiltrængt. Alligevel er det de færreste der bliver ovenud begejstrede, når ting pludselig ikke er, som de plejer at være: det er lidt utrygt. Derfor er det bestemt heller ikke alle der jubler lige højt, da vækkelsesbevægelsen, ledt af prosten Lars Levi Læstadius, rammer Pajala i midten af 1800-tallet. Nogen oplever livsændrende åbenbaringer, mens andre ser skeptiske til, når de vækkede sidder i kirken og messer højlydt.
Koke bjørn er en nervepirrende, tankevækkende, men også yderst underholdende fortælling om, hvordan utryghed, forandringer og forskellige livsanskuelser kan vække det værste udyr i mennesket.

Læs videre ““Koke bjørn” – En røverhistorie med dybde”