Er gratis digital formidling selvkannibalisme?

Jeg bliver utrolig glad og motiveret, når jeg får tilbagemeldinger på mit arbejde. Det varmer, når jeg ser, at det jeg skriver bliver læst. Desværre tager de ikke imod læsertal som betalingsform i Rema, jeg kan ikke betale mine husleje med velmenende kommentarer.

Læs videre “Er gratis digital formidling selvkannibalisme?”

Er den så gal med mor?

”Hvad ville man selv synes om offentligt at blive portrætteret ubarmhjertigt af sit barn?” spørger Katrine Wiedemann i en klumme i Information d.21.02. Jeg har længe undret mig over, hvordan denne trend som Wiedemann snakker om,  hvor forfattere udleverer sine ”dårlige” forældre og kalder det romaner, har kunne gå så ubemærket hen.

Læs videre “Er den så gal med mor?”

Lovbrud i kunstens navn

Kan man fortsat nyde den gode bøf, hvis man ved, at koen blev mishandlet før slagt? Kan man spankulere rundt i sin nye, fine vinterfrakke, hvis man ved, at den er syet af et 5-årigt barn i Indonesien? Kan man sætte sig veltilpas i lænestolen og nyde en god roman, hvis man ved, at forfatteren af værket har voldtaget en kvinde?

Læs videre “Lovbrud i kunstens navn”

Hvorfor MÅ jeg læse det som en roman?

“Må det enhjørninger til for ikke å anklages for å skrive (for) nært virkeligheten?” spørger Silje Bekeng-Flemmen i lørdagens udgave av Klassekampens bokmagasin. Hun reagerer her på en debat, som beror på forfatteres tendens til at skrive om sig selv og sin samtid (eller navlepilleri som man også kan kalde det?) Der stilles spørgsmål til, hvor grænsen mellem litteratur af almen interesse og gengivelse af en helt almindelig triviel hverdag går.

Læs videre “Hvorfor MÅ jeg læse det som en roman?”

Litterær kvalitet undskylder meget: En kommentar til den “farefulle litteratur”

Er det alt vi skal snakke om, er det alt vi skal skrive om? I en artikel i Aftenposten skriver Ingunn Økland om “farefull litteratur” på baggrund af en snarlig genudgivelse af Ari Behns Inferno.  Umiddelbart kan det virke som om, at det budskab hun vil formidle er, at så længe det er god litteratur, er det okay at være en trussel.

Læs videre “Litterær kvalitet undskylder meget: En kommentar til den “farefulle litteratur””

Kunsten at kritisere en roman

Hvad er en god anmeldelse? Kan man regne en anmeldelse for at være pålidelig, hvis den er skrevet af en forfatter, eller er det automatisk sådan, at vedkommende ikke i stand til at opretholde sin faglighed grundet kollegiale forhold? Og hvilke anmeldelser, skrevet af hvem har vi egentlig brug for?

Læs videre “Kunsten at kritisere en roman”

Er det størrelsen eller gørelsen?

https://www.teepublic.com/t-shirt/1225342-i-like-big-books-and-i-cannot-lie-reader-and-book-

Jeg bliver ofte overrasket, når jeg hører, hvilke værker som er nomineret til diverse priser. Ofte tænker jeg: “Men det er da langt fra forfatterens bedste værk – hvorfor lige denne bog og ikke noget af det andet vedkommende har skrevet?” Og altså, det er ikke, fordi jeg skal udnævne mig selv til ekspert – jeg er sikker på, der er grundige og professionelle overvejelser bag enhver nominering, men en tanke slog mig, da jeg begyndte at se på nogle af disse i et sammenlignende perspektiv: Handler det mere om tema end om kvalitet, eller rettere sagt, jo tungere tema, jo større fascination?

Læs videre “Er det størrelsen eller gørelsen?”

Kan man skrive om andet end sig selv?

“Det var befriende endelig å skrive en tragedie om en familie hvor jeg selv ikke er medlem.” Sådan siger Edward St. Aubyn i et interview (link nederst på siden) med Finn Skårderud. Aubyn er kendt for sine romaner om Patrick Melrose, som er baseret på forfatterens egen opvækst med misbrug, overgreb og druk. Nu har han kastet sig over genskrivningen af Shakespeares Kong Lear i stedet. Dog finder han også heri noget genkendeligt.

Kan man skrive andre historier end de, man selv er en del af, ligegyldig hvor god en forfatter man så er – eller rettere, er det det, der gør én til en god forfatter: Hvis man kan skrive sin egen historie og gøre den genkendelig for andre?

Læs videre “Kan man skrive om andet end sig selv?”

“Uten nåde – en ransakelse”

Uten nåde, Fredrik Virtanen, Gloria Forlag 2019

Hvis man er blevet krænket, er det så ikke ok, at man står op for sig selv, at man siger fra, at det får konsekvenser for krænkeren? Da #Metoo bølgen skyllede ind over det meste af verden, tog den mange individer med sig. Nogle mener, at en offentlig lynching af de som anklages er fortjent. De færreste tør stille spørgsmålstegn til anklagerens fortælling, det er jo frygteligt nok, som det er, ikke sandt? Men når clickbaits og frygten for selv at blive dømt overtager den offentlige debat, så indsnævres fortællingernes arena – så bliver man lynhurtigt enige om, hvilke man vil lytte til og hvilke man lukker ørerne for.

I Uten nåde fortæller journalist, Fredrik Virtanen, hvordan anklager baseret på uklare minder, rygter, og tabloidskriverier, men også en dunkel fortid styret af alkohol, stoffer og kampen om spalteplads spolerede en ellers så solid karriere – ja, faktisk et helt liv.

Læs videre ““Uten nåde – en ransakelse””

Kan man skrive, hvad man vil om folk, hvis bare de har været døde længe nok?

Når en forfatter dør og efterlader sig ufærdige tekster, notater og måske dagbøger, hvem ejer da eftermæglet? Har den afdøde i det hele taget noget at skulle have “sagt” i forhold til behandling af det efterladte, eller er det op til arvingerne? Hvornår har offentligheden ret til indsigt? Mange forfattere har posthumt fået udgivet både brevvekslinger, notat- og dagbøger, nogle på trods af, at de i levende live frabad sig det. Er historie og folkeeje da vigtigere end ejerens påbud, skal der bare gå lang tid nok, så er det okay at handle mod den afdødes ønsker?

Læs videre “Kan man skrive, hvad man vil om folk, hvis bare de har været døde længe nok?”

Hvordan skal man adskille kunsten fra kunstneren?

Efter offentliggørelsen af dokumentaren, hvori Michael Jackson beskyldes for at have begået seksuelle overgreb mod børn, har der været stor diskussion om, hvorvidt man bør boykotte hans musik eller ej. Kan offentlige institutioner tage det valg på vegne af sine lyttere? Hvordan kan kunstnerens person og den viden vi har om ham eller hende ændre den måde, vi beskuer værket på?

Læs videre “Hvordan skal man adskille kunsten fra kunstneren?”

“Jeg læser det som en roman”: Om begreber, kontrakter og naivitet

At udveksle historier og erfaringer er en eller anden form for tillidserklæring mellem mennesker. Jeg fortæller noget om mig selv og mit liv, og du fortæller noget om dig. Denne udveksling åbner for en forståelse for det menneske, vi står over for, det skaber en gensidig respekt, og en relation opstår. Det samme sker for så vidt, når man læser en bog. Forfatteren giver læseren indsigt i et univers, og herigennem får læseren mulighed for at stifte bekendtskab med fortælleren, med karaktererne og altså en historie – en erfaring. I denne historie findes altid et stykke af forfatteren selv – i en eller anden udstrækning. På den ene side er det op til læseren at beslutte, hvad man ønsker at stille op med det stykke. Forfatteren er dog på den anden side i stand til at påvirke denne beslutning ved at fortælle læseren, hvordan forfatteren ønsker dette lille stykke behandlet: Ved at skrive roman på forsiden opstår en kontrakt mellem læser og forfatter som indbefatter, at læseren…. Ja… Hvad? Hvad vil det sige at læse et værk som en roman, hvilke krav stiller det til læser og forfatter at markere værket med betegnelsen roman?

Læs videre ““Jeg læser det som en roman”: Om begreber, kontrakter og naivitet”

Læs mellem linjerne eller bliv krænket!

I dagene op til jul rullede debatten om danskernes fortolkningsevner. En kvindelig forsker fra CBS havde (for to år siden!) følt sig krænket, da man under et personalemøde havde sunget Kai Hoffmanns Den danske sang er en ung blond pige. Den kvindelige ansatte følte sig ikke inkluderet og havde oplevet det krænkende at blive tvunget til at synge med.

Læs videre “Læs mellem linjerne eller bliv krænket!”

Vi har brug for en litteratur som viser unge mennesker, at det er muligt at leve videre

Endre Ruset, Ole Andreas Underland og Svanhild Amdal Telnes. Trondheim Litteraturfest 2018

Der findes så meget litteratur som indeholder stor smerte. Denne smerte ender gerne med selvmord eller total udslettelse. Som om det er noget utåleligt, man aldrig vil komme over. Men er der noget mennesket er særligt i stand til, så er det at tåle det utålelige. Det er sådan vi overlever. Læs videre “Vi har brug for en litteratur som viser unge mennesker, at det er muligt at leve videre”

Hvordan kan forlagene sikre god forlagsetik: Et semikonkret “svar”

Hvordan skal forlagene tilrettelægge samtalerne med forfatterne forud for en udgivelse, hvordan kan de sikre en god forlagsetik? Efter udgivelsen af Tomas Espedals seneste roman Elsken vil flere i forlagsbranchen gerne have nogle svar. Nogle konkrete svar. Læs videre “Hvordan kan forlagene sikre god forlagsetik: Et semikonkret “svar””