Dejlig er Norden: Sommerfilm

Tilbage til hverdagen efter en oplevelsesrig sommer. Jeg har arbejdet, jeg har vandret, drukket vin og slikket sol. Jeg har frosset på kølige morgener, været ved at drukne i regn. Jeg har dovnet i en hængekøje, slænget mig i Vesterhavets bølger og spist rigtig mange is. Jeg har grillet med familien, grint med gamle veninder og gået ture i velkendte strøg. Jeg har klappet en kalv, kløet en hund bag øret. Jeg har gået på fjeldtoppe og i bakkedale, haft selskab af en moskus og badet i en iskold sø. Jeg er klar til efteråret med alt, hvad det måtte byde på <3

Velkommen tilbage, håber I alle har haft en god sommer!

“Unga Astrid”: At filmatisere andres hemmeligheder

Kan man tillade sig at lave en film om en anden persons største hemmelighed?
Om et par uger har filmen om Astrid Lindgrens tidlige år premiere i de svenske biografer. Filmen fokuserer bl.a. på det forhold, som den dengang 18-årige Lindgren, indledte til en væsentlig ældre redaktør – et forhold som resulterede i en uønsket graviditet.  Læs videre ““Unga Astrid”: At filmatisere andres hemmeligheder”

Nordisk Råds Filmpris 2017: På Island kan man godt lave film!

I foråret var jeg for første gang i mit liv i biografen og se en islandsk film. Når man bor i Esbjerg, er man ellers ikke vant til de store kreative udsving, heller ikke på filmfronten! Her viser man de “sikre” varianter: Familiefilm, Hollywoodfilm og andre feel-good film. Det var derfor bare med at komme afsted, mens jeg var i Trondheim og havde muligheden for andet. Læs videre “Nordisk Råds Filmpris 2017: På Island kan man godt lave film!”

Fröken Frimans krig

Den danske sommer anno 2017 har ikke ligefrem indbudt til et overflod af strandture og solbadning. Jeg tror ikke, jeg har brugt så meget tid indendøre i løbet af en sommer, som i år. Jeg plejer ikke at gå vanvittig meget op i det der sommervejr, for jeg arbejder som regel hele sommeren alligevel, og så er det sådan set meget rart, at der ikke er hedebølge. Alligevel har jeg de sidste par uger tænkt, at det nu kunne have været meget rart at ligge i haven med en bog, når jeg kom hjem om eftermiddagen, men sådan skulle det så ikke være. I stedet har jeg fedet den på sofaen sammen med Fröken Friman, Læs videre “Fröken Frimans krig”