“Det er så absurdt, at jeg bliver nødt til at læse det,” sagde jeg, da jeg fortalte en veninde om min igangværende læsning af Maren Uthaugs nye roman 11%. Bagefter slog det mig, hvor påfaldende det er, at jeg finder indholdet absurd, morsomt og grotesk. For den historie Uthaug formidler, er sådan set ikke noget anderledes, end den virkelige verdens historie. Den som har udspillet sig gennem årtusinder. Den eneste forskel er, at i Uthaugs univers, er det mændene som er underlagt matriarkatet. At jeg umiddelbart valgte at beskrive bogen som absurd, er måske det mest absurde af alt? Eller i hvert fald det interessante. Hvorfor synes jeg, en fortælling om en verden, hvor mænd er underlagt kvindernes magt, lune og seksuelle lyster forekommer absurd?
Læs videre “11%: hvor kvindeligheden flyder og alt der dingler er overflødigt”Kategori: Kvinder i litteraturen
Er den så gal med mor?
”Hvad ville man selv synes om offentligt at blive portrætteret ubarmhjertigt af sit barn?” spørger Katrine Wiedemann i en klumme i Information d.21.02. Jeg har længe undret mig over, hvordan denne trend som Wiedemann snakker om, hvor forfattere udleverer sine ”dårlige” forældre og kalder det romaner, har kunne gå så ubemærket hen.
Læs videre “Er den så gal med mor?”Kulturkjerringer: Er litteraturarrangementer en kvindesyssel?
“Da er kulturkjerringene på plass!” sagde en dame på rækken bag mig under gårsdagens arrangement med Suzanne Brøgger på Litteraturhuset. Jeg har ofte bemærket, at det er en overvægt af kvinder, jeg sluser ind på arrangementene på ovennævnte arena. Den eneste gang jeg husker, at mændene har været i overtal var dengang Per Petterson stod på scenen og fortalte om mænd i hans situation.
Er litteraturarrangementer en kvindesyssel? Hvorfor bliver mændene hjemme?
Foredrag om Tove Ditlevsen
I anledningen af Nordens dag d. 23.marts holdt jeg foredrag på biblioteket i Trondheim om en af Nordens største digtere, Tove Ditlevsen.
Læs videre “Foredrag om Tove Ditlevsen”Tove Ditlevsen: Det uperfekte forbillede
“Jeg ved ikke, om det var min egen eller Tove Ditlevsens skyld, at jeg ikke fik jobbet, men det foruroliger mig lidt, at det er hende, jeg tænker på, når snakken falder på ægteskab.”
Læs videre “Tove Ditlevsen: Det uperfekte forbillede”
“Brev til en ufødt datter”: Hvornår inviterer vi mændene med til alvorssnakken?
Som det gøres klart i denne bog, og som det bliver gjort klart nærmest hver gang en ny debat om ligestilling åbner, så er vi kommet et godt stykke ad vejen mod et ligestillet samfund. Eller, man kan måske sige det sådan, at det i hvert fald ikke er ligeså galt, som det var engang. Men er det ens betydende med, at det job så er gjort, eller hvad? Læs videre ““Brev til en ufødt datter”: Hvornår inviterer vi mændene med til alvorssnakken?”
“Rakkniven”: Hvad skete der med Julie, efter tæppet gik ned?
Hvorfor skal nogen nødvendigvis dø for at forhøje romanens æstetiske kvalitet? Da Goethe i sin tid udkom med den tragiske roman, Den unge Werthers lidelser oplevede man en bølge af selvmord blandt unge mænd. Det blev en slags reaktion på en intens indlevelse i kunsten som individet ikke kunne rumme. Kunstens storhed smittede, men kunne ikke presses ind i det enkelte individ. Læs videre ““Rakkniven”: Hvad skete der med Julie, efter tæppet gik ned?”
“Unga Astrid”: At filmatisere andres hemmeligheder
Kan man tillade sig at lave en film om en anden persons største hemmelighed?
Om et par uger har filmen om Astrid Lindgrens tidlige år premiere i de svenske biografer. Filmen fokuserer bl.a. på det forhold, som den dengang 18-årige Lindgren, indledte til en væsentlig ældre redaktør – et forhold som resulterede i en uønsket graviditet. Læs videre ““Unga Astrid”: At filmatisere andres hemmeligheder”
“Doktor Glas”: Livet er handling!
Kan man nogensinde forsvare at slå et andet menneske ihjel? Hvad hvis man gør det for at redde én, man holder af, og hvad med bagefter: Kan man leve med skylden – findes der overhovedet nogen skyld? Læs videre ““Doktor Glas”: Livet er handling!”
Gråt elskede mann: Kærlighedens vilkår er undertrykkelse?
“Vi tror ikke på kjærlighet, gjør vi vel? Vi må bare avfinne oss med den kjedelige halvsøsteren, avhengighet.”
Dette er en rigtig 70’er bog. Den er skrevet, dengang det var moderne at realisere sig selv. Dengang kvinderne rendte hjemmefra og satte sig selv fri. Men det der med frihed, det er vel i bund og grund et tidløst design. Vi leder bare hele tiden efter nye måder at praktisere den på. Hvad er det der får os til at føle os frie? Kan man være fri, hvis man er i et forhold – må man forsøge at skabe frihed, hvis man er i et forhold, eller er det som at sige, at man ikke har brug for den anden? Læs videre “Gråt elskede mann: Kærlighedens vilkår er undertrykkelse?”
Lucie: Amalie Skrams #metoo
Amalie Skram og mange andre på hendes samtid, men også før, kæmpede en kamp mod skam og skyldfølelse. Hendes romaner er ualmindelig hårdslående og grusomme, og man skulle mene, at disse fortællinger i sig selv var nok til at ændre folks adfærd. Men fortællingerne er stadig relevante, og nye historier kommer til, så noget må der jo endnu være i vejen. Burde vi ikke blive klogere – man siger jo, man bliver så klog af at læse bøger? Læs videre “Lucie: Amalie Skrams #metoo”
Tove Ditlevsen 100 år
Den første forfatter, jeg sådan for alvor hæftede mig ved, var Tove Ditlevsen. Det var i en dansktime i 8.klasse, hvor vi læste novellen Nattens dronning. Jeg tror, det var dér, jeg for alvor begyndte at blive bevidst om, hvad litteraturen egentlig kunne: Den gav mig følelsen af genkendelighed og forståelse – følelsen af at være okay, selvom jeg ikke selv troede det. Læs videre “Tove Ditlevsen 100 år”
Future Perfect: Mara Lees fantastiske ordkunstneri
“Hvad er en følelse? Jeg spurgte en mærkelig grim pige neden for scenen, der forstod, hvad jeg sagde. Hun svarede: Følelsen er en spændt klaverstreng, der glimter som sølv om din hals. Jeg ville gerne have spurgt: Hvad er så sangen, der findes inde i halsen? Men hun forstod ikke, hvad jeg sagde. Nu siger jeg ja til alt.” Læs videre “Future Perfect: Mara Lees fantastiske ordkunstneri”
Professor Hieronimus: Sindssyge og anklager
“-Har en mann lovlig rett til å sperre sin kone inne i en sinnssykeanstalt mot hennes vilje, så snart han og en lege sier at hun er sinnssyk?
Læs videre “Professor Hieronimus: Sindssyge og anklager”
Camillas lange netter
Det er altid lidt af et sats at forsøge at bearbejde et i forvejen anerkendt, historisk stort forfatterskab. Kan man tillade sig at pille i det, og skal man pille i det? Læs videre “Camillas lange netter”