Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: “Nonsensprinsessans dagbok – En sjukskrivning”

Nonsensprinsessans dagbok, Isabella Nilsson, nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2019, Ellerströms Förlag
Nonsensprinsessans dagbok. En sjukskrivning, Isabella Nilsson, Ellerströms Förlag 2019
Anmeldereksemplar

Det er ikke alting, det er muligt at forklare. Særligt ikke det som virker meningsløst for én selv. Hvordan forklarer man f.eks. lysten til at ville dø, lysten til ikke at ville spise – hvorfor eller hvordan den er opstået? Hvordan forklarer man den indre nonsensprinsesse, som forlanger drinksparaply i sin ernæringsdrik, før hun er villig til at indtage den livsnødvendige behandling, hvordan skal man forklare hendes indtog i sindet – hvorfor bor hun der, hvornår flyttede hun ind?
Isabella Nilssons Nonsensprinsessans dagbok er, som hun selv skriver i sit forord: “ikke nödvändigtvis skönlitteratur. Åtminstone inte nödvändig skönlitteratur. De är en årsredovisning av ett år av manisk blänkande.”

Læs videre “Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: “Nonsensprinsessans dagbok – En sjukskrivning””

En bogbloggers bekendelser: Om kritisk sans, læsertal og eksperimenter

Da jeg startede denne blog, var min hensigt egentlig at begynde at skrive om lidt mere end “bare litteratur.” Jeg valgte at slette min tidligere blog, fordi jeg var kørt træt i anmeldelser og omtaler: at pløje mig gennem bog efter bog og derefter skamrose den. Det føltes ligesom så ualmindelig ligegyldigt. Jeg ville derfor gerne, at denne blog skulle være noget mere. Egentlig er det jo ret ligetil, for når man snakker om bøger, kommer man også lynhurtigt til at snakke om så meget andet. Det synes jeg også, at jeg gør, men jeg ser en stigende tendens til at falde i samme “fælde” som sidst. Måske fordi det er det letteste?

Læs videre “En bogbloggers bekendelser: Om kritisk sans, læsertal og eksperimenter”

Ode til norsk litteratur

Norsk litteratur, Ingvild Rishøi, Tomas Espedal, Ludvig Holberg

“Hvorfor er danskerne så vilde med norsk litteratur?” Overskriften fangede min umiddelbare opmærksomhed, da jeg scrollede mig gennem Facebook denne grytidlige søndag morgen, hvor jeg pga. den pludselig opståede lummerhed her i Trondheim ikke kunne sove. Jeg blev fanget, fordi det også er et spørgsmål, jeg ofte har stillet mig selv: Hvorfor er jeg så vild med norsk litteratur – eller Norge i det hele taget?

Læs mere

“Koke bjørn” – En røverhistorie med dybde

Koke bjørn, Mikael Niemi, Forlaget Oktober 2019 Anmeldereksemplar

Indimellem kan forandring være tiltrængt. Alligevel er det de færreste der bliver ovenud begejstrede, når ting pludselig ikke er, som de plejer at være: det er lidt utrygt. Derfor er det bestemt heller ikke alle der jubler lige højt, da vækkelsesbevægelsen, ledt af prosten Lars Levi Læstadius, rammer Pajala i midten af 1800-tallet. Nogen oplever livsændrende åbenbaringer, mens andre ser skeptiske til, når de vækkede sidder i kirken og messer højlydt.
Koke bjørn er en nervepirrende, tankevækkende, men også yderst underholdende fortælling om, hvordan utryghed, forandringer og forskellige livsanskuelser kan vække det værste udyr i mennesket.

Læs videre ““Koke bjørn” – En røverhistorie med dybde”

Fællesnordisk sprogforståelse: Er det helt ad helvedes til?

Vadehavet, Vester Vedsted

En ny undersøgelse viser, at 1 ud af 3 nordmænd slår over i engelsk, hvis de skal tale med en dansker. Både regeringerne og flere skandinaviske organisationer ønsker at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande, men en bedre fællesnordisk sprogforståelse vil da være at foretrække. Der fokuseres generelt alt for lidt på at styrke forståelsen landene imellem, mener bl.a. FNUF. Hvordan forbedre dette, spørger de: hvad skal man gøre for at fremhæve de positive sider, som ligger i at forstå sine naboer?

Læs videre “Fællesnordisk sprogforståelse: Er det helt ad helvedes til?”

En julehilsen og opsummering af årets bedste bøger!

2018 har på mange måder været begivenhedsrig! Jeg har fået så fine oplevelser med mig, mange flere end jeg havde turde håbe på. Jeg har mødt mennesker, som har inspireret mig, heppet på mig og peget mig i noget som føles som den rigtige retning. Jeg har fået lov at prøve ting, som jeg ellers aldrig ville have drømt om at opleve, jeg er blevet udfordret, i enkelte tilfælde næsten lidt for meget. Det har til tider været hæsblæsende!

Læs videre “En julehilsen og opsummering af årets bedste bøger!”

Tove Ditlevsen: Det uperfekte forbillede

Tove Ditlevsen, foto: Jette Ladegaard

“Jeg ved ikke, om det var min egen eller Tove Ditlevsens skyld, at jeg ikke fik jobbet, men det foruroliger mig lidt, at det er hende, jeg tænker på, når snakken falder på ægteskab.”
Læs videre “Tove Ditlevsen: Det uperfekte forbillede”

“Kære Landsmænd – en islandsk road story”

Kære Landsmænd, Huldar Brei∂fjör∂, udgivet på dansk v. Forlaget Torgard 2009 – Anmeldereksemplar

Man kender godt de der historier om folk der drager ud på længere rejser, alene, i ukendt land for at finde sig selv. Der er noget næsten romantisk og ophøjet over begrebet roadtrip. Der ligger i ordet en slags forventning om nye, spændende og ikke mindst sjove oplevelser, og de som tager afsted vender hjem som nye mennesker.
Sådan går det bare ikke for Huldar. Læs videre ““Kære Landsmænd – en islandsk road story””

“Åndehul” – historiefortælling er som små omfavnelser

Åndehul, Kari Hotakainen, Gyldendal 2017

I et af mine seneste indlæg skrev jeg om den magt forfatteren besidder ved at skrive om andre, og hvor grænsen går eller burde gå. Under læsningen af Kari Hotakainens småfilosofiske skildring af livet for en kriminalkommisær kom jeg til at tænke nærmere over, hvad historiefortælling egentlig bunder i: Hvad er formålet med at fortælle eller skrive historier, hvad er det, vi tror, vi opnår? Læs videre ““Åndehul” – historiefortælling er som små omfavnelser”

“43 bagateller” – hvad kalder du dine hverdagstrivialiteter?

43 bagateller, Katrin Ottarsdóttir, Forlaget Torgard 2018 – Anmeldereksemplar

“Hun hører lyden af likes, der klikker ind. Taktfast. Hun hiver efter vejret, mens hun langsomt synker længere ned i vandet. Lige inden hovedet forsvinder, råber hun om hjælp til den skræmte lille pige på skærmen, pigen der aldrig lærte at svømme.”

Hvis det her er bagateller, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal kalde mine egne hverdagstrivialiteter! Katrin Ottarsdóttir klasker hårdt og brutalt virkeligheden i hovedet på sin læser gennem 43 ultrakorte fortællinger. Læs videre ““43 bagateller” – hvad kalder du dine hverdagstrivialiteter?”

#Norden Rundt: Danmarks socialrealistiske gennembrydere

Hvad synes du om dansk litteratur, Nikolaj Zeuthen, After Hand Comics 2010

Hvad kendetegner dansk litteratur? Er der noget særskilt ved dansk litteratur som er værd at fremhæve?

Tænker man tilbage i tiden, så har dansk litteratur nok altid haft en tendens til at være lidt sent ude. Man har været bange for at gå i for store sko. (Men Danmark er jo også opfinderne af Janteloven, som jeg så tit fik at vide, da jeg var i Norge – som om jeg var ansvarlig for den!) Læs videre “#Norden Rundt: Danmarks socialrealistiske gennembrydere”

Hvorfor er der svensk på pensumlisten?

 

For et stykke tid siden talte jeg med en ældre dame om dét at lære sig sprog. Hun fortalte, at hun førhen havde rejst en del i Norge, og at hun dengang havde været glad for at have lært lidt norsk i skolen, “men det gør man vist ikke rigtig mere?” sagde hun. Jeg svarede, at engelsk jo fyldte det meste af sprogundervisningen i folkeskolen nu, og vi blev enige om, at det var lidt synd. Efterfølgende har jeg tænkt over, hvorfor det egentlig er, jeg synes, det er synd. Ville det ikke være nemmere, hvis alle bare var hammer stive i engelsk, og så lade dét være dét. Så ville der ikke være alle de problemer med at “forstå hinanden.” Eller hvad? Læs videre “Hvorfor er der svensk på pensumlisten?”