Næsten nordmand

Denne tekst er tidligere publiceret på FNUF´s blog i foråret 2020. Efter at have genfundet den på min computer, synes jeg næsten den fortjente en renæssance!

«Er du fra Danmark? Men du snakker så pent norsk, du!» Sommeren 2018 besluttede jeg at skifte de flade esbjergensiske vidder ud med Trondheims frodige bakkedale. Jeg havde et halvt år forinden været på udveksling i samme by og havde hovedkulds forelsket mig i de dybe skove og høje fjelde. Jeg følte, at jeg nærmest ikke kunne ånde i lille, flade Danmark længere. Fuld af eventyrlyst eliminerede jeg derfor alle mine ejendele til 2×20 kg. i målestoksforhold kuffert og vandresæk og flyttede ind i et kollektiv, jeg bare havde set billeder af på Finn.no på toppen af Trondheim. 

Læs videre “Næsten nordmand”

Fællesnordisk sprogforståelse: Er det helt ad helvedes til?

Vadehavet, Vester Vedsted

En ny undersøgelse viser, at 1 ud af 3 nordmænd slår over i engelsk, hvis de skal tale med en dansker. Både regeringerne og flere skandinaviske organisationer ønsker at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande, men en bedre fællesnordisk sprogforståelse vil da være at foretrække. Der fokuseres generelt alt for lidt på at styrke forståelsen landene imellem, mener bl.a. FNUF. Hvordan forbedre dette, spørger de: hvad skal man gøre for at fremhæve de positive sider, som ligger i at forstå sine naboer?

Læs videre “Fællesnordisk sprogforståelse: Er det helt ad helvedes til?”

Nå skjønner æ ingenting!

“Hæ!? Nå skjønner æ ikkje ka du sier!”
Bør man tilpasse sig sin samtalepartner i mødet med en anden skandinav, eller er det modtagerens eget ansvar at forstå, hvad der bliver sagt? Læs videre “Nå skjønner æ ingenting!”

Hellemyrsfolket

Hellemyrsfolket, Amalie Skram 1887-1898, denne samlede udgave er fra Forlaget Vigmostad & Bjørke 2015

“Hun så for seg hytten der hjemme med den lave, mørke stue og den svarte kjøkkengrue, hvor hun skulle rote og grave dag ut og dag inn, det samme og det samme opp igjen og opp igjen. Myrmarken utenfor, grisehuset, fjøset og slitet ute og inne, alt fylte henne med en tærende, kjedsommelig motvilje.”

Hvad er det, der bestemmer vores skæbne? Hvorfor bliver vi, som vi gør, hvorfor handler vi, som vi gør, og er de handlinger bestemt af noget, eller er det rent tilfældigt, hvor vi ender? Læs videre “Hellemyrsfolket”

Hvorfor er der svensk på pensumlisten?

 

For et stykke tid siden talte jeg med en ældre dame om dét at lære sig sprog. Hun fortalte, at hun førhen havde rejst en del i Norge, og at hun dengang havde været glad for at have lært lidt norsk i skolen, “men det gør man vist ikke rigtig mere?” sagde hun. Jeg svarede, at engelsk jo fyldte det meste af sprogundervisningen i folkeskolen nu, og vi blev enige om, at det var lidt synd. Efterfølgende har jeg tænkt over, hvorfor det egentlig er, jeg synes, det er synd. Ville det ikke være nemmere, hvis alle bare var hammer stive i engelsk, og så lade dét være dét. Så ville der ikke være alle de problemer med at “forstå hinanden.” Eller hvad? Læs videre “Hvorfor er der svensk på pensumlisten?”

Dansk vs. norsk: Hvilken udgave af rart, er det du mener?

Sidste sommer var jeg på Nordkurs på NTNU i Trondheim: Et tre ugers sprog- og litteraturkursus for studerende i hele Norden. Her fik vi vist en oversigt over, hvordan og hvor meget, vi forstår hinanden ud over landegrænser i Norden. Oversigten viste, at svenskerne klart har lettest ved at forstå både norsk og dansk, at nordmænd og svenskere forstår hinanden ret godt, mens dansk er helt ude i hampen på alle måder: Vi forstår ikke en skid af, hvad de andre siger, og de forstår ikke, hvad vi siger. Læs videre “Dansk vs. norsk: Hvilken udgave af rart, er det du mener?”