Dansken på besøk hos Linda Skaaret

I efteråret fik jeg en forespørgsel på Instagram fra Linda, som gerne ville købe min roman. Jeg sendte den til Halden, og et par uger efter kom hendes tilbagemelding på læseoplevelsen. Den ene melding afløste den anden, og pludselig havde vi afdækket et næsten umuligt sammenfald: Både Linda og jeg er født og opvokset i Esbjerg, har gået på samme folkeskole (dog med 15 års mellemrum), begge har vi studeret litteraturvidenskab i Odense, OG nu bor vi begge i Norge … What are the odds!?

Da Linda så tilmed udgav romanen Fugl og fisk som foregår i Esbjerg, og som vakte stor genkendelse hos mig, måtte jeg ganske enkelt invitere mig selv på besøg. Midt imellem varm leverpostej, “øretæver” og kaffe lod vi vores indre rejekællinger få frit løb i en samtale om gode, gamle Essern; om at “vende havnen”, om udenforskab og flugtforsøg, om at finde sin plads mellem Fugl og fisk. 

Maj er den yngste i en søskendeflok på fire. Som ung brød hun med fiskermiljøet i Esbjerg, tog som den første og eneste i familien en universitetsuddanelse og flyttede til Norge. Nu finder hun sig selv i et sommerhus i Blåvand iført en fremmed dames underbukser.

Hendes storesøster tror, at Maj holder dem for nar, hendes kæreste mener, at hun er “flimrende.” Selv har Maj en stærk dragning mod havnen. Minder om enarmede tyveknægte, og lugten af tang og tjære står tydelig i hendes erindringer. De dukker op som de varme omfavnelser hun ikke er i stand til at give sig selv. Der er noget der skurer. Det er ikke bare den ubehagelige årsag til hendes hjemkomst, at faren ligger for døden, som trykker. I takt med, at de ydre konflikter optrappes, kommer splittelsen indeni Maj også op til overfladen. Hvad er det hun har flygtet fra i alle disse år, og hvad er det hun forventer at finde tilbage til nu? Hvad tror hun, at hun skal finde?

Da jeg læste romanen var min situation påfaldende lig Majs: Jeg befandt mig også tilbage i Esbjerg, dog under mere glædelige omstændigheder end pga. et dødfald, altså bare helt almindelig sommerferie hos familien! Men jeg genkendte miljøet, stemmerne, ordene, følelserne, ja alt. Til at begynde med, var det faktisk ikke til at holde ud. Dels fordi jeg troede, at dette var endnu en fortælling om endnu en frygtelig barndom med frygtelige forældre, og det magtede jeg ikke. Men efter at have læst lidt gik det op for mig, at i stedet for at støde opvæksten, minderne og byen fra sig, prøver Maj faktisk at omfavne det. Skaaret har skrevet noget der minder om en kærlighedserklæring til Esbjerg, og det klædte en sådan fortælling overraskende godt. På den måde hjælper forfatteren Maj med at balancere i denne vanskelige position som mønsterbryder, udenlandsdansker og rejekælling. Det er ikke, fordi Maj bliver mindre transparent undervejs, men det er netop det der går op for både Maj og læseren: at transparens også er en nuance.

Mit besøg hos Linda blev en befriende eftermiddag, hvor min indre rejekælling fik frie tøjler. Jeg tror, det er første gang, jeg har genkendt mig selv og mine omgivelser i så stor grad, som jeg gjorde det i denne roman. Det var derfor både oplysende og opløftende at snakke med forfatteren bag. Vi fik vendt så mange tanker og erfaringer om det at stå og flagre mellem akademia og havnen, om vores kærlighed til Norge, men også de mange udfordringer et sådant kulturskifte kan resultere i. Jeg bliver så rørt og så glad af endnu engang at erfare, at man gennem umiddelbare tilfældigheder – og så langt hjemmefra – kan møde mennesker man har så meget tilfælles med, og som forstår hvad man siger og tænker.

Du kan lytte til hele vores samtale i denne episode af Dansken på besøk 


Som det venlige og inkluderende menneske – rejekælling eller ikke – jeg nu engang er, er her en lille dansk-norsk ordliste, eller livline, du kan tage i brug, før du kaster dig ind i det gode selskab:

  • En øretæve = Ordets opprinnelige betydning er å bli slått på øret, altså å få stryk. I Esbjerg er det navnet på en småkake som opprinnelig heter Franske vafler.
  • At få en røvfuld = Få juling, bli slått i enden.
  • En Fisternollerkok = En person som sier eller gjør noe som er helt på trynet.
  • En Pikansjos = Særlig tilegnet menn som på den ene eller den andre måten oppfører seg dårlig.
  • En rejekælling: Dette vil bli grundig forklart i podden!
Del dette indlæg:Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.