Foredrag om Tove Ditlevsen

I anledningen af Nordens dag d. 23.marts holdt jeg foredrag på biblioteket i Trondheim om en af Nordens største digtere, Tove Ditlevsen.

Tove Ditlevsen er nok en af de forfattere, jeg har refereret til flest gange i mit liv. Både bevidst og ubevidst. Af en eller anden årsag bliver jeg ved med at vende tilbage til hendes bøger, huske citater og længes efter den stemning, læsningen af hendes værker ofte bringer mig i. Hun er den første forfatter, jeg husker at have stiftet bekendtskab med, og lige meget hvor jeg vender mig, er det som om, hun følger med. Måske fordi hun satte så præcise og forståelige ord på alt det som livet er? Hun blev i sin tid klandret for at skrive folkeligt og enkelt, som en hån, som mangel på anerkendelse i de højere litterære kredse, og man kan i dag undre sig over, hvorfor hun aldrig fik denne, mens hun levede. Tove Ditlevsen ødslede bort af sig selv, hun stak fingeren i sine blødende sår og berettede ærligt om både druk, utroskab, forelskelse, fortabelse, lidelse og ja, om livet. Måske var samtiden ikke moden nok til hende, måske var hun alt for ægte?

I mit foredrag dykker jeg ned i netop dette spørgsmål: Hvorfor fik hun ikke den anerkendelse hun fortjente, hvad lå der i denne folkelige enkelthed, og kan man blive for ægte?

Hør hele foredraget her:

Du kan også læse mere om Tove Ditlevsens forfatterskab her på siden.