Kunsten at kritisere en roman

Hvad er en god anmeldelse? Kan man regne en anmeldelse for at være pålidelig, hvis den er skrevet af en forfatter, eller er det automatisk sådan, at vedkommende ikke i stand til at opretholde sin faglighed grundet kollegiale forhold? Og hvilke anmeldelser, skrevet af hvem har vi egentlig brug for?

I fredagens udgave af Morgenbladet (25.10.19) stiller Bernhard Ellefsen sig særdeles kritisk til Frederik Svindland og Maria Navarro Skarangers nyligt udgivne Når verden plutselig forklarer seg for meg og andre leseropplevelser,en samling tekster hvor udvalgte forfattere skriver om andre forfattere med det formål at diskutere litteraturkritik. (Så vidt jeg har forstået. Jeg har ikke læst den.) Der er ikke meget begejstring at spore hos Ellefsen, men det vigtigste er tværtimod på plads. Med sin omtale viderebringer han nemlig spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en bedre og bredere litteraturkritik.

I Ellefsens fremstilling af de omtalte tekster, virker det som om, at særlig Svindland har en noget opblæst opfattelse af, hvad litteraturkritik skal være, og at hans udvalg af forfattere ikke har formået ret meget andet end at skamrose andre forfattere, tekst efter tekst, side efter side.
Som sagt har jeg ikke læst teksterne, så jeg kan desværre ikke tilslutte mig Ellefsens kritik, men hans anmeldelse bringer alligevel noget frem, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det kan for mig ofte virke som om hele denne anmelderverden ikke er andet end en markedsføringsstrategi: for forlagene, for forfatterne, for “kritikerne” selv. At forlagene strategisk sender bogen til den anmelder, de på forhånd ved kommer til at kunne lide den, og at anmelderen udelukkende læser den, fordi det er den slags litteratur han eller hun plejer at synes om.
Hvor konstruktivt kan det blive, hvis man ikke udfordres, men bare læser om og om igen det man allerede ved: at denne forfatter skriver godt, at denne genre, denne form, denne stemme kan anmelderen sgu godt lide. Der er bare det ved det, at jeg gør nøjagtig det samme selv. Jeg er konsekvent stoppet med at læse eller tage imod anmeldereksemplarer af bøger, som jeg på forhånd ved, jeg ikke har nogen interesse i. Det bliver simpelthen for trættende, for meget tid at bruge på noget jeg af erfaring ved, at jeg ikke får noget ud af alligevel.

Heldigvis findes der mange læsere med mange forskellige former for smag, så det jeg tænker er, om man evt. kunne overveje – i kultursektionerne og på andre anmelderarenaer – at få sig et større udvalg af anmeldere, så det ikke nødvendigvis er de samme som anmelder de samme bestselgende værker i alle aviser, uge efter uge? Desuden kunne man også forsøge at se lidt ud over forfattereliten og anmelde lidt bredere? Igen, med et bredere udvalg af anmeldere bliver der måske også plads til et bredere udvalg af smag, af litteratur.  I en anden artikel, jeg husker ikke hvor, udpeger skribenten anmelderens ringe kår. For at kunne opnå en norsk gennemsnitsløn, må anmelderen læse og anmelde 3 bøger om ugen, hele året rundt – også i ferien. Det bliver presset, og dermed opstår faren for sløseri. Måske man ganske enkelt bare skulle acceptere, at hvis man vil have ordentlige, gennemarbejdede og udbytterige anmeldelser, så må man stoppe med at tro, at anmelderiet kan være et fuldtidsjob og så i stedet give hvervet tid og rum til fordybelse? For så vidt jeg har forstået ud fra Ellefsens omtale af Svindlands bog, så er det netop også noget af det som udpeges: at litteratur er kunst, det er ånd. Der er noget “fortryllende” og sjældent målbart over det, for at genbruge ord fra artiklen. Skal vi så måske også forsøge at give anmelderne mulighed for at opleve det: litteraturen som noget mere end bare samlebåndsarbejde og reklame?

Et andet spørgsmål som rejses af Ellefsen, eller af bogen han anmelder, er om forfattere kan anmelde andre forfattere. Mit umiddelbare svar er, selvfølgelig kan de det! Hvis altså man, som Ellefsen også påpeger, evner at frigøre sig fra klamme klichéer om kollegaens storhed. For, som jeg også har skrevet i et tidligere indlæg: Hvad fanden skal jeg med det? Det er ikke en efterlysning af anmeldelser, hvor bestsælgere sables ned, jeg er ude efter. Det er en efterlysning af konstruktiv læsning, en læsning af litteratur som bringer værkets aktualitet og spørgsmål frem. Anmelderen må evne at fortælle mig, hvorfor jeg skal bruge tid på at læse bogen, og jeg vil virkelig gerne have en anden forklaring end, fordi: “Jeg kan ikke minnes å ha lest vakrere eller mer takknemlige bøker enn disse, som på sitt fortryllende vis, på sin særegne sansemettede måte, med sin åpenhjertige altoppslukende varme, så inn til beinet demonstrerer nødvendigheten av litteratur”, som Ellefsen gengiver fra Ida Hegazi Høyers bidrag. Det er måske på den anden side derfor forfattere ikke skal skrive anmeldelser. Fordi det bliver for æstetisk, men i denne sammenhæng tomt. Hvis jeg skal gide at læse en bog, så må jeg vide, hvad den vil mig, andet end at være smuk – det er vi mange der kan finde ud af at være. Jeg vil vide, hvad jeg potentielt kan få ud af at læse den, hvad jeg kan lære: om verden, om mig selv, om det forfatteren vil formidle.

Ellefsen nævner så passende litteraturkritikkens revolutionær, Georg Brandes, og lad mig da så klichéfyldt tilslutte mig: Litteraturen må kunne stille problemer under debat. Så måske anmelderne kunne gøre det arbejde at lede læseren lidt på vej, hjælpe ham eller hende ind i den debat i stedet for at gentage det vi alle sammen på forhånd ved og er blevet enige om. Der må – gennem brede læsninger af mange flere bøger end bare “toppen” – gøres plads til en bred og omfattende debat, ikke bare en hyggesnak om en bog, som alle, grundet anmelderens ensporede højstemtheder, ikke tør andet end at synes om og som forlagene derfor tjener kassen på. Hvad skal vi ellers med den sektion kaldet kultur, som fik hele Morgenbladets redaktion til at vælte?

Del dette indlæg:Share on facebook
Facebook
Share on google
Google
Share on twitter
Twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.