Om Nordlitt

Formålet med denne blog er at sætte fokus på den nordiske litteratur, den som ér, og den som har været. Bloggen er ment som en appetitvækker til en øget fællesnordisk sprog- og litteraturforståelse med skønlitteraturen som værktøj og inspirationskilde.

Med afsæt i den nordiske skønlitteratur berøres aktuelle emner af forskellig art. Det kan være forbindelsen mellem de to Nora-figurer i hhv. Skam og hos Ibsen. Det kan være romanens romantisering af ægteskabet, sproglige misforståelser, litterære postkort fra Island, forfatterportrætter og meget mere.

Bag disse litterære inputs sidder jeg, Pernille Høegh: BA i litteraturvidenskab. Jeg arbejder freelance som litteraturformidler, underviser og skribent, og så er jeg nordisk entusiast.

På mit studie beskæftigede vi os med fransk, engelsk og tysk litteratur, vi fokuserede på den græske antik, på den spanske renæssance, men aldrig på de islandske sagaer, det moderne gennembrud eller dansk modernisme. Det kunne vi selv gøre i vores fritid, hvis det var. Ret paradoksalt har den nordiske litteratur altid været noget der befandt sig derude i periferien. 

Er det fordi, det er lige for næsen af os, at vi ikke synes, vi behøver at beskæftige os med det? Er det ikke godt nok? For mig virker det som om, nordisk litteratur ikke har lige så høj status som f.eks. fransk litteratur. Det virker mere sofistikeret at sige, at man interesserer sig for fransk modernisme end for islandske sagaer, men hvorfor?

Jeg har altid haft en tendens til at søge mod engelsk og amerikansk litteratur, når jeg ville have fingrene i det mest aktuelle om et givent emne, men egentlig behøver man ikke bevæge sig så langt. F.eks. ligestillingsdebatten: Er du gal, der er gang i den i Sverige og Norge! Instagramprofiler mod Bodyshaming og med stærkt fokus på #selflove skyder op i naboens have. Jeg ved bare ikke, hvorfor man overser det, når nu de bor lige ovre på den anden side af vejen.

Der er meget at komme efter i den nordiske kunst og litteratur, der er meget at lære om fælles sprogforståelse, kultur, tradition og sociale strukturer. Tænk bare på Skam! Så blev det pludselig drittkul at tale norsk, hva! Man behøver ikke bevæge sig så langt, og måske handler det bare om at vænne sig lidt til hinanden, at holde fast i de “bånd” vi har: de sproglige, de kulturelle og de litterære.