Hvad er det der gør et sted trygt, hvad er det der gør, at vi ønsker at opholde os lige netop dér? Hvad er det vores relationer gør ved de steder? Læs videre “Venterommet i Atlanteren”
Litterære smagsdommere: Har vi brug for det snobberi?
For et par uger siden diskuterede man i de danske medier, om boganmelderne skulle fjernes helt fra aviserne: var der brug for dem i det hele taget? Læs videre “Litterære smagsdommere: Har vi brug for det snobberi?”
50 nuancer af en bogorm: Et litterært hierarki
Er det ikke som om, det virker en smule mere sofistikeret at sige, at man interesserer sig for fransk modernisme i stedet for islandske sagaer? Har man ikke et ret klart billede inde i hoved af den person der fortæller, at favoritgenren er skjaldekvad og eddaer? Læs videre “50 nuancer af en bogorm: Et litterært hierarki”
#Norden Rundt: Danmarks socialrealistiske gennembrydere
Hvad kendetegner dansk litteratur? Er der noget særskilt ved dansk litteratur som er værd at fremhæve?
Tænker man tilbage i tiden, så har dansk litteratur nok altid haft en tendens til at være lidt sent ude. Man har været bange for at gå i for store sko. (Men Danmark er jo også opfinderne af Janteloven, som jeg så tit fik at vide, da jeg var i Norge – som om jeg var ansvarlig for den!) Læs videre “#Norden Rundt: Danmarks socialrealistiske gennembrydere”
Om Ibsens piberygning og fejlfortolkninger
“Hvad der ydermere slår mig er, hvor både interessant og dumt det hele er. Hvor mange overophedede diskussioner en fiktiv tekst kan afføde. For hvad fanden er det egentlig vi sidder og diskuterer?” Læs videre “Om Ibsens piberygning og fejlfortolkninger”
Camillas lange netter
Det er altid lidt af et sats at forsøge at bearbejde et i forvejen anerkendt, historisk stort forfatterskab. Kan man tillade sig at pille i det, og skal man pille i det? Læs videre “Camillas lange netter”
Amalie Skrams børnefortællinger – det er ikke for tøsedrenge!
I mine tidligere indlæg om Amalie Skram (som man kan læse her ) har jeg lagt vægt på hendes ægteskabs- og slægtsromaner, men som det måske er nogen bekendt, så skrev Skram også en række fortællinger for børn. I 1890 udgav hun Barnefortellinger, som indgår i dette samlingsværk. Det var i årene omkring denne, at man for alvor fik øjnene op for børnelitteratur i Norden, og flere forfattere udkom med deres bud på børnefortællinger. Læs videre “Amalie Skrams børnefortællinger – det er ikke for tøsedrenge!”
Kantslag
Nogle gange kan det være godt at blive rykket ud af hverdagens trivialiteter. Sådan lige for at få lidt luft – aflede tankerne. Men i denne novellesamling trækkes man til gengæld bare ind i nogle andre trivialiteter. Der er nok bare mere på spil end i ens egne. Læs videre “Kantslag”
Fluefælden: Tænk, at fluer kan være eksistentialistiske!
I en tid, hvor alting helst skal foregå så hurtigt som muligt, være så effektivt som muligt og give størst muligt udbytte, kan man ofte længes efter en pause. Blandt den digitale, personfraværende overfladiskhed kan man indimellem savne fordybelsens tryllebindende nærvær og langsomhedens dybde. Denne fordybelsens tid kan med lidt held findes i f.eks. en hobby. Folk dyrker ofte disse for netop at opnå kvalitativ nærvær med sig selv – for at lukke den forpustede verden ude for en stund. Læs videre “Fluefælden: Tænk, at fluer kan være eksistentialistiske!”
En hilsen fra en frustreret læser!
“Hva faen er det Vera tillater seg, skrev han, refererer fra virkeligheten, men finner på ting når det passer?”
Èt af de store omdrejningspunkter i Helga Hjorths roman, men også i værket som har affødt den, er hvad man som forfatter kan tillade sig at skrive under titlen, roman. Hvor mange grænser kan man tillade sig at bryde i bevægelsen mellem fakta og fiktion? Læs videre “En hilsen fra en frustreret læser!”
Albertine: Prostitution og dobbeltmoral
Et af de helt store samfundsanliggender i 1880’erne var debatten om den seksuelle dobbeltmoral mellem kønnene.
I Georg Brandes forelæsningsrække, Emigrantlitteraturen kaster han lys over monopoliseringen af seksualiteten og kvindens undertrykkelse som følge deraf. Brandes var fortaler for det frie seksuelle liv, og så skeptisk på ægteskabet som den institution der skulle regulere den kønslige omgang. Læs videre “Albertine: Prostitution og dobbeltmoral”
Skam, skeder og surmuleri
“Her er noen kule fakta om vaginaen: • Den har et pH-nivå på rundt 4, altså lik øl, vin, og tomater. • Den er selvrensende. • Mye sex gjør ikke vaginaen løsere. Vaginaen krymper alltid tilbake til dens naturlige størrelse etter å ha åpnet seg opp som en paraply under sex. • Kvinnelig stå er en greie. Klitoris svulmer opp og vokser når kvinnen er kåt.” –Samfundsmøte: Fitte Studentersamfundet i Trondhjem. Læs videre “Skam, skeder og surmuleri”
Hellemyrsfolket
“Hun så for seg hytten der hjemme med den lave, mørke stue og den svarte kjøkkengrue, hvor hun skulle rote og grave dag ut og dag inn, det samme og det samme opp igjen og opp igjen. Myrmarken utenfor, grisehuset, fjøset og slitet ute og inne, alt fylte henne med en tærende, kjedsommelig motvilje.”
Hvad er det, der bestemmer vores skæbne? Hvorfor bliver vi, som vi gør, hvorfor handler vi, som vi gør, og er de handlinger bestemt af noget, eller er det rent tilfældigt, hvor vi ender? Læs videre “Hellemyrsfolket”
Krysantemum
Jeg kan ikke helt huske, hvorfra den kom, men en tanke slog mig den anden dag: Hvorfor er alle de højtuddannede, afhandlingsskrivende kvinder i litteraturen altid så ensomme? Hvorfor bliver deres tilværelser skildret som dystre, livløse og triste? Læs videre “Krysantemum”
Hennes løgnaktige ytre
Hvad stiller man op, når samtidens mest beundrede, mest anerkendte forfatter anklager én for stalking? Hvad gør man, når man pludselig bliver frosset ud af sin ellers vante kreds af samme årsag? Læs videre “Hennes løgnaktige ytre”