Baby Jane

Sofi Oksanen, Baby Jane, udgivet på dansk v. forlaget Rosinante 2012

Pikis liv smager uden grund af grus og sten, hendes lys er unødigt tremmefarvet.”

Hvordan kan det være, at den allermest omsværmede, cool og mest festlige pige lige pludselig forsvinder fra nattelivet? Hvordan går det til, at hun udsultet og omtåget går mere og mere i ét med sine nikotingule vægge i hjemmet? Læs videre “Baby Jane”

Søndagssystematik: Loosing Louise

 

Kristin Berget, Loosing Louise, Cappelen Damm 2007

“vi gjennomlyser klærne med lommelyktene

for å lese historiene i lemmene

vrid oss opp av sanden mot natten

beveker oss mot hverandre     for å lage

et nytt språk Læs videre “Søndagssystematik: Loosing Louise”

Vigdis Hjorth: Grænselandet mellem fakta og fiktion

Hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvorfor har vi så stort et behov for at påklistre værkerne en etikette, bare fordi vi opererer under overskriften “skønlitteratur”?  Læs videre “Vigdis Hjorth: Grænselandet mellem fakta og fiktion”

Nordisk Råds Filmpris 2017: På Island kan man godt lave film!

I foråret var jeg for første gang i mit liv i biografen og se en islandsk film. Når man bor i Esbjerg, er man ellers ikke vant til de store kreative udsving, heller ikke på filmfronten! Her viser man de “sikre” varianter: Familiefilm, Hollywoodfilm og andre feel-good film. Det var derfor bare med at komme afsted, mens jeg var i Trondheim og havde muligheden for andet. Læs videre “Nordisk Råds Filmpris 2017: På Island kan man godt lave film!”

Nordliks 2017 – Udveksling i Trondheim

Siden jeg startede på universitetet har jeg haft i sinde at tage på udveksling. Jeg syntes dog, det virkede som et ret uoverskueligt projekt at sætte i værk, så jeg var nok lidt nølende. Sidste forår så jeg et opslag fra Nordisk Ministerråd, som tilbød et kursus i forbindelse med et projekt, de kalder Nordkurs: Læs videre “Nordliks 2017 – Udveksling i Trondheim”

Amalie Skram, Sammenbruddet

I det første indlæg om Amalie Skram fortalte jeg om den unge, nygifte Amalie, og hvordan hendes skæbne dannede grundlag for et senere gennembrydende forfatterskab. I 2. indlæg var det den store litterære succes der var i fokus, men i denne sidste fortælling om Skram får det en mere dyster udgang.  Læs videre “Amalie Skram, Sammenbruddet”

Fröken Frimans krig

Den danske sommer anno 2017 har ikke ligefrem indbudt til et overflod af strandture og solbadning. Jeg tror ikke, jeg har brugt så meget tid indendøre i løbet af en sommer, som i år. Jeg plejer ikke at gå vanvittig meget op i det der sommervejr, for jeg arbejder som regel hele sommeren alligevel, og så er det sådan set meget rart, at der ikke er hedebølge. Alligevel har jeg de sidste par uger tænkt, at det nu kunne have været meget rart at ligge i haven med en bog, når jeg kom hjem om eftermiddagen, men sådan skulle det så ikke være. I stedet har jeg fedet den på sofaen sammen med Fröken Friman, Læs videre “Fröken Frimans krig”

Ladies

Mara Lee, Ladies 2007, Albert Bonniers Forlag, udgivet på dansk v. Rosinante & Co 2008

I et samfund hvor individualisme får større og større succes, og hvor nærhed synes overvurderet, prøver vi febrilsk at kæmpe os nærmere den ideelle lykke. Medierne og navnligt litteraturen har i flere århundrede prøvet at klarlægge en retningslinje for os. I Romantikken var det sammensmeltningen mellem det åndelige og det legemlige der syntes ideelt, senere løsrev man sig fra tanken om det guddommelige og søgte i stedet svaret i psyken. I dag er vi måske mere forvirrede, end vi nogensinde har været. For hvad er det for nogle billeder og forestillinger, vi danner os, hvad er det, vi søger hos os selv og hinanden. Hvad er det for idealer, vi opsætter og i sidste ende enten prøver at bryde eller nå? Læs videre “Ladies”

Hvorfor er der svensk på pensumlisten?

 

For et stykke tid siden talte jeg med en ældre dame om dét at lære sig sprog. Hun fortalte, at hun førhen havde rejst en del i Norge, og at hun dengang havde været glad for at have lært lidt norsk i skolen, “men det gør man vist ikke rigtig mere?” sagde hun. Jeg svarede, at engelsk jo fyldte det meste af sprogundervisningen i folkeskolen nu, og vi blev enige om, at det var lidt synd. Efterfølgende har jeg tænkt over, hvorfor det egentlig er, jeg synes, det er synd. Ville det ikke være nemmere, hvis alle bare var hammer stive i engelsk, og så lade dét være dét. Så ville der ikke være alle de problemer med at “forstå hinanden.” Eller hvad? Læs videre “Hvorfor er der svensk på pensumlisten?”

Amalie Skram, gennembruddet

Amalie Skrams liv og forfatterskab var på mange måder nævneværdigt. Da jeg sådan rigtig begyndte at se efter, viste det sig, at der faktisk også var skrevet utrolig meget om hende. Som jeg skrev i mit første indlæg om Skram, som kan læses her, vil jeg i denne lille “trilogi” prøve at presse al den information ned i en nogenlunde overskuelig form. Læs videre “Amalie Skram, gennembruddet”

Dansk vs. norsk: Hvilken udgave af rart, er det du mener?

Sidste sommer var jeg på Nordkurs på NTNU i Trondheim: Et tre ugers sprog- og litteraturkursus for studerende i hele Norden. Her fik vi vist en oversigt over, hvordan og hvor meget, vi forstår hinanden ud over landegrænser i Norden. Oversigten viste, at svenskerne klart har lettest ved at forstå både norsk og dansk, at nordmænd og svenskere forstår hinanden ret godt, mens dansk er helt ude i hampen på alle måder: Vi forstår ikke en skid af, hvad de andre siger, og de forstår ikke, hvad vi siger. Læs videre “Dansk vs. norsk: Hvilken udgave af rart, er det du mener?”

Amalie Skram, De første år

”Amalie Skram var og blev en kraftig, nordisk natur, lidenskabelig som en Brynhild og skøn som en Aslaug; i litteraturen kæmpede hun som en skjoldmø”

Er der en litterær periode, jeg er særlig optaget af, så er det det moderne gennembrud. Jeg faldt første gang over én af periodens mest markante stemmer, Amalie Skram for 5 år siden, da jeg skulle finde materiale til min dramaeksamen på HF. Jeg havde aldrig hørt om hende før, men efter at have læst ægteskabsromanen, Constance Ring, endte jeg med at pløje mig igennem det meste af hendes forfatterskab i løbet af de følgende år. Jeg tror, det var melankolien, jeg faldt for, og senere fandt jeg ud af, hvor stor en historie der lå bag, hvor mange lærerige skæbner hendes samtid gemte på, og hvad man egentlig kan bruge dén litteratur til i dag. Læs videre “Amalie Skram, De første år”

Strindberg og masochismen

 

Jeg har altid været en lille smule fascineret af Strindberg. Hvad det helt præcist er, ved jeg ikke, for jeg ender altid med at blive fornærmet, når jeg læser hans værker.

Jeg ved ikke, om han var misogynist avlet i ren ondskab, eller om han gennem sine ultra mandsschauvanistiske udsagn indirekte prøvede at fremprovokere en modreaktion på samtidens kvindesyn, men jeg vil gerne tro, og synes også godt, det kan lade sig gøre at trække en sådan tolkning frem, at han ikke mente det så direkte, når han f.eks. sagde, at kvinders hjerner er degenererede, men at han havde en agenda på lige fod med mange af sine forfatterkollegaer: At pille lidt ved samtidens kvindeopfattelse ved at skildre de allerværste tilfælde i sine dramaer. Måske hadede han bare kvinder? Han var trods alt gift fire gange, så man kunne godt narres til at tro, at han har haft noget i klemme på det område. Læs videre “Strindberg og masochismen”

Pan: Knut Hamsun i skoven

Pan, Knut Hamsun (1894)

Jeg husker endnu godt en Dag. Det var den Dag da min Sommer kom. Solen begyndte allerede at skinne om Natten og tørket den vaate Jord til om Morgningen, Luften var blit bløt og fin efter det siste Regn.

Første gang jeg for alvor stødte på Knut Hamsun havde jeg det som om, jeg døde en langsom død. Vi skulle gennemgå værket Sult til én af mine første forelæsninger på NTNU. Det var så søvndyssende læsning, og jeg blev ganske frustreret indeni. Læs videre “Pan: Knut Hamsun i skoven”