“Testamente” : Når mørke går i arv

Nina Wähä, Testamente, Forlaget Modtryk
Testamente, Nina Wähä, Forlaget Modtryk 2019

“Nøjagtig hvor dum skal man have været for at havne i helvede?”

Familien Toimi bor på en afsides gård i den finske del af Tornedalen. Familien består af to voksne og 12 børn, eller 14 alt efter hvordan man tæller, og nogen kommer til at dø: “Det her er ikke andet end en mordhistorie. Eller jo, det er på mange måder meget mere end blot det,” skriver fortælleren indledningsvist. Og hvad gør man så, når nogen bliver myrdet? Jo, man finder ud af, hvem der gjorde det, og helst også hvorfor, for bag dette er oftest en historie at hente. Derfor trækkes læseren gennem hele persongalleriet, baggrunden for de 12, 14 eller 16 implicerede. Man må forstå, at alle har sin version, sin historie og sine bevæggrunde.

Læs videre ““Testamente” : Når mørke går i arv”

“Mødre, døtre, søstre”: Klaustrofobiske familieforhold

Mødre, døtre, søstre Emma Bess, Rosinante & Co., 2018

Jeg tror, at mennesket som udgangspunkt er en ret egoistisk race. At de fleste ting vi gør, gør vi for egen vindings skyld. Der er dog perioder i livet, hvor dette er mere fremtrædende end andre: Det unge menneske har ofte en tendens til (i de fleste tilfælde vel ganske ubevidst?) at tro, og ikke mindst agere som om, verden udelukkende centrerer om dem. Man ser ofte sig selv værende i åben kamp med resten af verden i den periode. Man møder ingen forståelse, jagter accept, omfavnelse og nærvær, samtidig som man ihærdigt løsriver sig alt dette i forsøget på at blive et selvstændigt individ.

Læs videre ““Mødre, døtre, søstre”: Klaustrofobiske familieforhold”

Søsterkærlighed på godt og ondt: “Fordi Venus passerte en alpefiol den dagen jeg blei født”

Fordi Venus passerte en alpefiol den dagen jeg blei født, Mona Høvring 2018, Forlaget Oktober

Jeg læste engang, at de roller, man bliver tildelt i et søskendeforhold vil varer ved resten af livet: Er man den ældste, vil man forblive i rollen som den ansvarlige, omsorgsfulde og ledende. Den yngste derimod vil, så snart den ældre søskende træder ind i rummet, hoppe tilbage i rollen som den der bliver taget hånd om og overlade ansvaret til den ældste. Jeg tror, der er noget om det i langt de fleste tilfælde. Jeg tror, det ligger naturligt til os at indordne sig efter den “ældste og klogeste.” Der er noget trygt ved den slags familiære føjelighed. Men hvad sker der egentlig, når der kommer ubalance i den slags forhold? Læs videre “Søsterkærlighed på godt og ondt: “Fordi Venus passerte en alpefiol den dagen jeg blei født””