Tove Ditlevsen: Det uperfekte forbillede

Tove Ditlevsen, foto: Jette Ladegaard

Jeg ved ikke, om det var min egen eller Tove Ditlevsens skyld, at jeg ikke fik jobbet, men det foruroliger mig lidt, at det er hende, jeg tænker på, når snakken falder på ægteskab.
Læs videre “Tove Ditlevsen: Det uperfekte forbillede”

Tove Ditlevsen 100 år

Den første forfatter, jeg sådan for alvor hæftede mig ved, var Tove Ditlevsen. Det var i en dansktime i 8.klasse, hvor vi læste novellen Nattens dronning. Jeg tror, det var dér, jeg for alvor begyndte at blive bevidst om, hvad litteraturen egentlig kunne: Den gav mig følelsen af genkendelighed og forståelse – følelsen af at være okay, selvom jeg ikke selv troede det. Læs videre “Tove Ditlevsen 100 år”

Amalie Skram, Sammenbruddet

I det første indlæg om Amalie Skram fortalte jeg om den unge, nygifte Amalie, og hvordan hendes skæbne dannede grundlag for et senere gennembrydende forfatterskab. I 2. indlæg var det den store litterære succes der var i fokus, men i denne sidste fortælling om Skram får det en mere dyster udgang.  Læs videre “Amalie Skram, Sammenbruddet”

Amalie Skram, De første år

”Amalie Skram var og blev en kraftig, nordisk natur, lidenskabelig som en Brynhild og skøn som en Aslaug; i litteraturen kæmpede hun som en skjoldmø”

Er der en litterær periode, jeg er særlig optaget af, så er det det moderne gennembrud. Jeg faldt første gang over én af periodens mest markante stemmer, Amalie Skram for 5 år siden, da jeg skulle finde materiale til min dramaeksamen på HF. Jeg havde aldrig hørt om hende før, men efter at have læst ægteskabsromanen, Constance Ring, endte jeg med at pløje mig igennem det meste af hendes forfatterskab i løbet af de følgende år. Jeg tror, det var melankolien, jeg faldt for, og senere fandt jeg ud af, hvor stor en historie der lå bag, hvor mange lærerige skæbner hendes samtid gemte på, og hvad man egentlig kan bruge dén litteratur til i dag. Læs videre “Amalie Skram, De første år”