Skønlitteratur i ældreplejen

Hvad sker der med kreativiteten, når vi bliver ældre? Jeg tror, det er en almen opfattelse, at man som barn er mere kreativ anlagt, fordi man er styret af andre og mere umiddelbare impulser. Man har ikke alle de der negative tanker, følelser og oplevelser der holder én tilbage. Man har et andet og mere uspoleret billede af sig selv og sine egne evner. Med tiden forsvinder den umiddelbare tilgang til verden. Mange idéer udryddes af fornuft, hverdagens realiteter som snæver økonomi, for lidt tid, indbildte manglende evner, eller hvad det nu kan være, og rummet for kreativitet mindskes. Læs videre “Skønlitteratur i ældreplejen”

“Åndehul” – historiefortælling er som små omfavnelser

Åndehul, Kari Hotakainen, Gyldendal 2017

I et af mine seneste indlæg skrev jeg om den magt forfatteren besidder ved at skrive om andre, og hvor grænsen går eller burde gå. Under læsningen af Kari Hotakainens småfilosofiske skildring af livet for en kriminalkommisær kom jeg til at tænke nærmere over, hvad historiefortælling egentlig bunder i: Hvad er formålet med at fortælle eller skrive historier, hvad er det, vi tror, vi opnår? Læs videre ““Åndehul” – historiefortælling er som små omfavnelser”