“Arkivarens testamente” : Du skal ikke tro på alt, hvad du hører.

Arkivarens testamente, Helga Hjorth, Gloria Forlag
Arkivarens testamente, Helga Hjorth, Gloria Forlag 2019

“Everyone has a story to tell, so be nice – always,” står der på væggen til Nora fra kultserien SKAM. I Helga Hjorths nye roman Arkivarens Testamente går en anden Nora rundt og må på samme måde forholde sig til andres historier – også de hun ikke selv har bedt om.

Læs videre ““Arkivarens testamente” : Du skal ikke tro på alt, hvad du hører.”

“Koke bjørn” – En røverhistorie med dybde

Koke bjørn, Mikael Niemi, Forlaget Oktober 2019 Anmeldereksemplar

Indimellem kan forandring være tiltrængt. Alligevel er det de færreste der bliver ovenud begejstrede, når ting pludselig ikke er, som de plejer at være: det er lidt utrygt. Derfor er det bestemt heller ikke alle der jubler lige højt, da vækkelsesbevægelsen, ledt af prosten Lars Levi Læstadius, rammer Pajala i midten af 1800-tallet. Nogen oplever livsændrende åbenbaringer, mens andre ser skeptiske til, når de vækkede sidder i kirken og messer højlydt.
Koke bjørn er en nervepirrende, tankevækkende, men også yderst underholdende fortælling om, hvordan utryghed, forandringer og forskellige livsanskuelser kan vække det værste udyr i mennesket.

Læs videre ““Koke bjørn” – En røverhistorie med dybde”

Kan man skrive, hvad man vil om folk, hvis bare de har været døde længe nok?

Når en forfatter dør og efterlader sig ufærdige tekster, notater og måske dagbøger, hvem ejer da eftermæglet? Har den afdøde i det hele taget noget at skulle have “sagt” i forhold til behandling af det efterladte, eller er det op til arvingerne? Hvornår har offentligheden ret til indsigt? Mange forfattere har posthumt fået udgivet både brevvekslinger, notat- og dagbøger, nogle på trods af, at de i levende live frabad sig det. Er historie og folkeeje da vigtigere end ejerens påbud, skal der bare gå lang tid nok, så er det okay at handle mod den afdødes ønsker?

Læs videre “Kan man skrive, hvad man vil om folk, hvis bare de har været døde længe nok?”

“Dette er også vatn”

Dette er også vatn, Inger Bråtveit 2018, Forlaget Oktober

Hvordan opstår en historie, og hvad adskiller den private fra den offentlige, hvorfor fortælle den i det hele taget? Fortælleren i Bråtveits roman leder efter en sandhed. Hun forsøger at finde ud af, hvorfor hun skriver, og hvad skriften egentlig gør med hende.

Læs videre ““Dette er også vatn””

“Åndehul” – historiefortælling er som små omfavnelser

Åndehul, Kari Hotakainen, Gyldendal 2017

I et af mine seneste indlæg skrev jeg om den magt forfatteren besidder ved at skrive om andre, og hvor grænsen går eller burde gå. Under læsningen af Kari Hotakainens småfilosofiske skildring af livet for en kriminalkommisær kom jeg til at tænke nærmere over, hvad historiefortælling egentlig bunder i: Hvad er formålet med at fortælle eller skrive historier, hvad er det, vi tror, vi opnår? Læs videre ““Åndehul” – historiefortælling er som små omfavnelser”