Fokus på nordisk litteratur, sprog og kultur
I dagene op til jul rullede debatten om danskernes fortolkningsevner. En kvindelig forsker fra CBS havde (for to år siden!) følt sig krænket, da man under et personalemøde havde sunget Kai Hoffmanns Den danske sang er en ung blond pige. Den kvindelige ansatte følte sig ikke inkluderet og havde oplevet det krænkende at blive tvunget til at synge med.
Læs videre “Læs mellem linjerne eller bliv krænket!”
De sidste år har flere og flere romaner måtte lægge sig under betegnelsen “virkelighedslitteratur.” Litteraturhistorien rummer mange eksempler på romaner, hvor fortællingen ligger tæt op ad virkeligheden, hvor karakterer er skabt med udgangspunkt i letgenkendelige virkelige modeller osv.. Selve begrebet virkelighedslitteratur er dog noget man først i de senere årtier er begyndt at operere med, selvom indholdet også eksisterede på Flauberts tid, i Amalie Skrams og Tove Ditlevsens forfatterskaber. Hvad er det der gør, at vi taler om en roman som virkelighedslitteratur? Er genren en stigende tendens, eller har romanernes indhold egentlig ikke ændret sig, men snarere den måde, vi taler om dem på? Læs videre “Seminar om forlagsetik: Videnskabelig umodenhed og reelle hensigter”
Er ægteskab i virkeligheden et pænere ord for ejerskab? Gifter vi os af frygt for at ende alene? Kan kærlighed varer til det eventyrlige for evigt, eller er det bare en flygtig fornemmelse?
Læs videre “Historie om et ekteskap: A4-skåret kærlighed”
Hvad kendetegner dansk litteratur? Er der noget særskilt ved dansk litteratur som er værd at fremhæve?
Tænker man tilbage i tiden, så har dansk litteratur nok altid haft en tendens til at være lidt sent ude. Man har været bange for at gå i for store sko. (Men Danmark er jo også opfinderne af Janteloven, som jeg så tit fik at vide, da jeg var i Norge – som om jeg var ansvarlig for den!) Læs videre “#Norden Rundt: Danmarks socialrealistiske gennembrydere”