Gråt elskede mann: Kærlighedens vilkår er undertrykkelse?

Gråt elskede mann, Bjørg Vik, J.W Cappelens Forlag, 1970

“Vi tror ikke på kjærlighet, gjør vi vel? Vi må bare avfinne oss med den kjedelige halvsøsteren, avhengighet.”

Dette er en rigtig 70’er bog. Den er skrevet, dengang det var moderne at realisere sig selv. Dengang kvinderne rendte hjemmefra og satte sig selv fri. Men det der med frihed, det er vel i bund og grund et tidløst design. Vi leder bare hele tiden efter nye måder at praktisere den på. Hvad er det der får os til at føle os frie? Kan man være fri, hvis man er i et forhold – må man forsøge at skabe frihed, hvis man er i et forhold, eller er det som at sige, at man ikke har brug for den anden? Læs videre “Gråt elskede mann: Kærlighedens vilkår er undertrykkelse?”

Strindberg og masochismen

 

Jeg har altid været en lille smule fascineret af Strindberg. Hvad det helt præcist er, ved jeg ikke, for jeg ender altid med at blive fornærmet, når jeg læser hans værker.

Jeg ved ikke, om han var misogynist avlet i ren ondskab, eller om han gennem sine ultra mandsschauvanistiske udsagn indirekte prøvede at fremprovokere en modreaktion på samtidens kvindesyn, men jeg vil gerne tro, og synes også godt, det kan lade sig gøre at trække en sådan tolkning frem, at han ikke mente det så direkte, når han f.eks. sagde, at kvinders hjerner er degenererede, men at han havde en agenda på lige fod med mange af sine forfatterkollegaer: At pille lidt ved samtidens kvindeopfattelse ved at skildre de allerværste tilfælde i sine dramaer. Måske hadede han bare kvinder? Han var trods alt gift fire gange, så man kunne godt narres til at tro, at han har haft noget i klemme på det område. Læs videre “Strindberg og masochismen”

Pan: Knut Hamsun i skoven

Pan, Knut Hamsun (1894)

Jeg husker endnu godt en Dag. Det var den Dag da min Sommer kom. Solen begyndte allerede at skinne om Natten og tørket den vaate Jord til om Morgningen, Luften var blit bløt og fin efter det siste Regn.

Første gang jeg for alvor stødte på Knut Hamsun havde jeg det som om, jeg døde en langsom død. Vi skulle gennemgå værket Sult til én af mine første forelæsninger på NTNU. Det var så søvndyssende læsning, og jeg blev ganske frustreret indeni. Læs videre “Pan: Knut Hamsun i skoven”