Nå skjønner æ ingenting!

“Hæ!? Nå skjønner æ ikkje ka du sir!”
Bør man tilpasse sig sin samtalepartner i mødet med en anden skandinav, eller er det modtagerens eget ansvar at forstå, hvad der bliver sagt? Læs videre “Nå skjønner æ ingenting!”

Lucie: Amalie Skrams #metoo

Lucie, Amalie Skram, udgivet første gang i 1888, denne udgave er fra Gyldendal Norsk Forlag 1991

Amalie Skram og mange andre på hendes samtid, men også før, kæmpede en kamp mod skam og skyldfølelse. Hendes romaner er ualmindelig hårdslående og grusomme, og man skulle mene, at disse fortællinger i sig selv var nok til at ændre folks adfærd. Men fortællingerne er stadig relevante, og nye historier kommer til, så noget må der jo endnu være i vejen. Burde vi ikke blive klogere – man siger jo, man bliver så klog af at læse bøger?  Læs videre “Lucie: Amalie Skrams #metoo”

Camillas lange netter

Camillas lange netter, Mona Høvring, Forlaget Oktober 2013

Det er altid lidt af et sats at forsøge at bearbejde et i forvejen anerkendt, historisk stort forfatterskab. Kan man tillade sig at pille i det, og skal man pille i det? Læs videre “Camillas lange netter”

Nordisk Råds Filmpris 2017: På Island kan man godt lave film!

I foråret var jeg for første gang i mit liv i biografen og se en islandsk film. Når man bor i Esbjerg, er man ellers ikke vant til de store kreative udsving, heller ikke på filmfronten! Her viser man de “sikre” varianter: Familiefilm, Hollywoodfilm og andre feel-good film. Det var derfor bare med at komme afsted, mens jeg var i Trondheim og havde muligheden for andet. Læs videre “Nordisk Råds Filmpris 2017: På Island kan man godt lave film!”

Hvorfor er der svensk på pensumlisten?

 

For et stykke tid siden talte jeg med en ældre dame om dét at lære sig sprog. Hun fortalte, at hun førhen havde rejst en del i Norge, og at hun dengang havde været glad for at have lært lidt norsk i skolen, “men det gør man vist ikke rigtig mere?” sagde hun. Jeg svarede, at engelsk jo fyldte det meste af sprogundervisningen i folkeskolen nu, og vi blev enige om, at det var lidt synd. Efterfølgende har jeg tænkt over, hvorfor det egentlig er, jeg synes, det er synd. Ville det ikke være nemmere, hvis alle bare var hammer stive i engelsk, og så lade dét være dét. Så ville der ikke være alle de problemer med at “forstå hinanden.” Eller hvad? Læs videre “Hvorfor er der svensk på pensumlisten?”

Dansk vs. norsk: Hvilken udgave af rart, er det du mener?

Sidste sommer var jeg på Nordkurs på NTNU i Trondheim: Et tre ugers sprog- og litteraturkursus for studerende i hele Norden. Her fik vi vist en oversigt over, hvordan og hvor meget, vi forstår hinanden ud over landegrænser i Norden. Oversigten viste, at svenskerne klart har lettest ved at forstå både norsk og dansk, at nordmænd og svenskere forstår hinanden ret godt, mens dansk er helt ude i hampen på alle måder: Vi forstår ikke en skid af, hvad de andre siger, og de forstår ikke, hvad vi siger. Læs videre “Dansk vs. norsk: Hvilken udgave af rart, er det du mener?”