11%: hvor kvindeligheden flyder og alt der dingler er overflødigt

Maren Uthaug, 11%. Lindhardt & Ringhof 2022

“Det er så absurdt, at jeg bliver nødt til at læse det,” sagde jeg, da jeg fortalte en veninde om min igangværende læsning af Maren Uthaugs nye roman 11%. Bagefter slog det mig, hvor påfaldende det er, at jeg finder indholdet absurd, morsomt og grotesk. For den historie Uthaug formidler, er sådan set ikke noget anderledes, end den virkelige verdens historie. Den som har udspillet sig gennem årtusinder. Den eneste forskel er, at i Uthaugs univers, er det mændene som er underlagt matriarkatet. At jeg umiddelbart valgte at beskrive bogen som absurd, er måske det mest absurde af alt? Eller i hvert fald det interessante. Hvorfor synes jeg, en fortælling om en verden, hvor mænd er underlagt kvindernes magt, lune og seksuelle lyster forekommer absurd?

Læs videre “11%: hvor kvindeligheden flyder og alt der dingler er overflødigt”

“Arkivarens testamente” : Du skal ikke tro på alt, hvad du hører.

Arkivarens testamente, Helga Hjorth, Gloria Forlag
Arkivarens testamente, Helga Hjorth, Gloria Forlag 2019

“Everyone has a story to tell, so be nice – always,” står der på væggen til Nora fra kultserien SKAM. I Helga Hjorths nye roman Arkivarens Testamente går en anden Nora rundt og må på samme måde forholde sig til andres historier – også de hun ikke selv har bedt om.

Læs videre ““Arkivarens testamente” : Du skal ikke tro på alt, hvad du hører.”

Kan man skrive, hvad man vil om folk, hvis bare de har været døde længe nok?

Når en forfatter dør og efterlader sig ufærdige tekster, notater og måske dagbøger, hvem ejer da eftermæglet? Har den afdøde i det hele taget noget at skulle have “sagt” i forhold til behandling af det efterladte, eller er det op til arvingerne? Hvornår har offentligheden ret til indsigt? Mange forfattere har posthumt fået udgivet både brevvekslinger, notat- og dagbøger, nogle på trods af, at de i levende live frabad sig det. Er historie og folkeeje da vigtigere end ejerens påbud, skal der bare gå lang tid nok, så er det okay at handle mod den afdødes ønsker?

Læs videre “Kan man skrive, hvad man vil om folk, hvis bare de har været døde længe nok?”

“Brev til en ufødt datter”: Hvornår inviterer vi mændene med til alvorssnakken?

Brev til en ufødt datter, Anne Bitsch, Forlaget Spartacus 2018

Som det gøres klart i denne bog, og som det bliver gjort klart nærmest hver gang en ny debat om ligestilling åbner, så er vi kommet et godt stykke ad vejen mod et ligestillet samfund. Eller, man kan måske sige det sådan, at det i hvert fald ikke er ligeså galt, som det var engang. Men er det ens betydende med, at det job så er gjort, eller hvad? Læs videre ““Brev til en ufødt datter”: Hvornår inviterer vi mændene med til alvorssnakken?”

Historie om et ekteskap: A4-skåret kærlighed

Historie om et ekteskap, Geir Gulliksen, Aschehoug Forlag 2015

Er ægteskab i virkeligheden et pænere ord for ejerskab? Gifter vi os af frygt for at ende alene? Kan kærlighed varer til det eventyrlige for evigt, eller er det bare en flygtig fornemmelse?
Læs videre “Historie om et ekteskap: A4-skåret kærlighed”