Kan man skrive, hvad man vil om folk, hvis bare de har været døde længe nok?

Når en forfatter dør og efterlader sig ufærdige tekster, notater og måske dagbøger, hvem ejer da eftermæglet? Har den afdøde i det hele taget noget at skulle have “sagt” i forhold til behandling af det efterladte, eller er det op til arvingerne? Hvornår har offentligheden ret til indsigt? Mange forfattere har posthumt fået udgivet både brevvekslinger, notat- og dagbøger, nogle på trods af, at de i levende live frabad sig det. Er historie og folkeeje da vigtigere end ejerens påbud, skal der bare gå lang tid nok, så er det okay at handle mod den afdødes ønsker?

Læs videre “Kan man skrive, hvad man vil om folk, hvis bare de har været døde længe nok?”

“Brev til en ufødt datter”: Hvornår inviterer vi mændene med til alvorssnakken?

Brev til en ufødt datter, Anne Bitsch, Forlaget Spartacus 2018

Som det gøres klart i denne bog, og som det bliver gjort klart nærmest hver gang en ny debat om ligestilling åbner, så er vi kommet et godt stykke ad vejen mod et ligestillet samfund. Eller, man kan måske sige det sådan, at det i hvert fald ikke er ligeså galt, som det var engang. Men er det ens betydende med, at det job så er gjort, eller hvad? Læs videre ““Brev til en ufødt datter”: Hvornår inviterer vi mændene med til alvorssnakken?”

Historie om et ekteskap: A4-skåret kærlighed

Historie om et ekteskap, Geir Gulliksen, Aschehoug Forlag 2015

Er ægteskab i virkeligheden et pænere ord for ejerskab? Gifter vi os af frygt for at ende alene? Kan kærlighed varer til det eventyrlige for evigt, eller er det bare en flygtig fornemmelse?
Læs videre “Historie om et ekteskap: A4-skåret kærlighed”