Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: “Nonsensprinsessans dagbok – En sjukskrivning”

Nonsensprinsessans dagbok, Isabella Nilsson, nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2019, Ellerströms Förlag
Nonsensprinsessans dagbok. En sjukskrivning, Isabella Nilsson, Ellerströms Förlag 2019
Anmeldereksemplar

Det er ikke alting, det er muligt at forklare. Særligt ikke det som virker meningsløst for én selv. Hvordan forklarer man f.eks. lysten til at ville dø, lysten til ikke at ville spise – hvorfor eller hvordan den er opstået? Hvordan forklarer man den indre nonsensprinsesse, som forlanger drinksparaply i sin ernæringsdrik, før hun er villig til at indtage den livsnødvendige behandling, hvordan skal man forklare hendes indtog i sindet – hvorfor bor hun der, hvornår flyttede hun ind?
Isabella Nilssons Nonsensprinsessans dagbok er, som hun selv skriver i sit forord: “ikke nödvändigtvis skönlitteratur. Åtminstone inte nödvändig skönlitteratur. De är en årsredovisning av ett år av manisk blänkande.”

Læs videre “Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: “Nonsensprinsessans dagbok – En sjukskrivning””

Læs mellem linjerne eller bliv krænket!

I dagene op til jul rullede debatten om danskernes fortolkningsevner. En kvindelig forsker fra CBS havde (for to år siden!) følt sig krænket, da man under et personalemøde havde sunget Kai Hoffmanns Den danske sang er en ung blond pige. Den kvindelige ansatte følte sig ikke inkluderet og havde oplevet det krænkende at blive tvunget til at synge med.

Læs videre “Læs mellem linjerne eller bliv krænket!”

At skrive om sig selv og sine problemer: Heltegerning eller eksponeringstvang?

Når en forfatter skriver en bog som ligger nær virkeligheden, er det første læseren som regel tænker på, om det er noget, forfatteren selv har oplevet. Det giver vel en eller anden form for troværdighedsgaranti?
Om det er sandt eller ej, vi synes i hvert fald, det er modigt, at forfatteren står frem. 
Læs videre “At skrive om sig selv og sine problemer: Heltegerning eller eksponeringstvang?”

“Brev til en ufødt datter”: Hvornår inviterer vi mændene med til alvorssnakken?

Brev til en ufødt datter, Anne Bitsch, Forlaget Spartacus 2018

Som det gøres klart i denne bog, og som det bliver gjort klart nærmest hver gang en ny debat om ligestilling åbner, så er vi kommet et godt stykke ad vejen mod et ligestillet samfund. Eller, man kan måske sige det sådan, at det i hvert fald ikke er ligeså galt, som det var engang. Men er det ens betydende med, at det job så er gjort, eller hvad? Læs videre ““Brev til en ufødt datter”: Hvornår inviterer vi mændene med til alvorssnakken?”

“Doktor Glas”: Livet er handling!

Doktor Glas, Hjalmar Söderberg, Albert Bonniers Förlag 2017, første gang udgivet i 1905

Kan man nogensinde forsvare at slå et andet menneske ihjel? Hvad hvis man gør det for at redde én, man holder af, og hvad med bagefter: Kan man leve med skylden – findes der overhovedet nogen skyld? Læs videre ““Doktor Glas”: Livet er handling!”

“Å tale og å tie”: Mod eller dumdristighed?

Å tale og å tie, Vigdis Hjorth, Cappelen Damm 2018

“Det kan være gode grunner til at samfunnet bør møte det kunstverket som vekker uro og ubehag med åpenhet og spørre: Hvorfor gjør det så vondt?”         

Jeg har tidligere skrevet en række indlæg om, hvad forfattere kan tillade sig at skrive på bekostning af andre, under dække af begrebet skønlitteratur og i kraft af deres navn. (Disse indlæg kan man læse her, her og her ) Hvad der dog mangler at falde på plads for mig er, hvorfor man skriver om alle de ting, vi alle sammen bliver så stødt over, op- eller berørte af, alle de følelser vi kan nikke genkendende til, tager afstand fra, griner af eller græder over? Læs videre ““Å tale og å tie”: Mod eller dumdristighed?”

Lucie: Amalie Skrams #metoo

Lucie, Amalie Skram, udgivet første gang i 1888, denne udgave er fra Gyldendal Norsk Forlag 1991

Amalie Skram og mange andre på hendes samtid, men også før, kæmpede en kamp mod skam og skyldfølelse. Hendes romaner er ualmindelig hårdslående og grusomme, og man skulle mene, at disse fortællinger i sig selv var nok til at ændre folks adfærd. Men fortællingerne er stadig relevante, og nye historier kommer til, så noget må der jo endnu være i vejen. Burde vi ikke blive klogere – man siger jo, man bliver så klog af at læse bøger?  Læs videre “Lucie: Amalie Skrams #metoo”

Professor Hieronimus: Sindssyge og anklager

“-Har en mann lovlig rett til å sperre sin kone inne i en sinnssykeanstalt mot hennes vilje, så snart han og en lege sier at hun er sinnssyk?
Læs videre “Professor Hieronimus: Sindssyge og anklager”

Søndagssystematik: Loosing Louise

 

Kristin Berget, Loosing Louise, Cappelen Damm 2007

“vi gjennomlyser klærne med lommelyktene

for å lese historiene i lemmene

vrid oss opp av sanden mot natten

beveker oss mot hverandre     for å lage

et nytt språk Læs videre “Søndagssystematik: Loosing Louise”

Vigdis Hjorth: Grænselandet mellem fakta og fiktion

Hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvorfor har vi så stort et behov for at påklistre værkerne en etikette, bare fordi vi opererer under overskriften “skønlitteratur”?  Læs videre “Vigdis Hjorth: Grænselandet mellem fakta og fiktion”