Fokus på nordisk litteratur, sprog og kultur
“Må det enhjørninger til for ikke å anklages for å skrive (for) nært virkeligheten?” spørger Silje Bekeng-Flemmen i lørdagens udgave av Klassekampens bokmagasin. Hun reagerer her på en debat, som beror på forfatteres tendens til at skrive om sig selv og sin samtid (eller navlepilleri som man også kan kalde det?) Der stilles spørgsmål til, hvor grænsen mellem litteratur af almen interesse og gengivelse af en helt almindelig triviel hverdag går.
Læs videre “Hvorfor MÅ jeg læse det som en roman?”
Det er som om, at så snart noget eller nogen stikker uden for rammerne, så snart man har en levevis som ikke er “normen,” så er det ok for andre “normative” at stille nærgående spørgsmål til denne levevis: Er du homo, barnløs, veganer så er det pludselig helt legalt at stille ellers åbenlyst socialt uacceptable og nærgående spørgsmål: “hvorfor vil du ikke have børn!?” (gerne slynget ud i et lettere fordømmende og overrasket tonefald), eller: “hvordan vidste du, at du var lesbisk, hvordan har i sex? Er det fordi du synes, det er synd for dyrene?” Omvendt er det fortsat totalt forbudt for denne “ikke normative” at spørge den heteroseksuelle, kødædende tobarnsmor, hvornår hun sidst fik tjekket understellet. Linn Strømsborg går i sin nye roman Aldri aldri aldri grundigt ind i denne dobbeltmoralske grubling om børn eller ikke børn. Det er opløftende, det er deprimerende, det er morsomt og det er befriende.
Læs videre ““Aldri aldri aldri”: Hvorfor er man tvunget til at legalisere fravalget af børn?”
Det er sikkert meget normalt indimellem at tvivle lidt på sine egne handlinger. Det der med at gøre noget, som egentlig var velment, men som i efterlyset virker overdrevet, dumt og bare helt forkert. I langt de fleste tilfælde erfarer man heldigvis, at det var okay alligevel – at man bare overanalyserede i et anfald af usikkerhed, men for Eid er den god nok: Hun er for meget. Hun jagter idealerne så intenst, at hun bringer sig selv ud på et sidespor.
Læs videre ““Eid”: Balancegang på illusioner om virkeligheden”
Egentlig har jeg en helt naturlig modstand til romaner som indeholder, eller forsøger at sælge sig selv med ordene: Kærlighedsfortælling, berusende forelskelse, fornuft og følelser! Jeg får en sådan helt igennem kløende fornemmelse indeni og får lyst til at rulle mine øjne så hårdt, at der er fare for, at jeg kommer til at se min egen hjerne. I can’t even…
Læs videre ““Rettsstridig forføyning””
I dagene op til jul rullede debatten om danskernes fortolkningsevner. En kvindelig forsker fra CBS havde (for to år siden!) følt sig krænket, da man under et personalemøde havde sunget Kai Hoffmanns Den danske sang er en ung blond pige. Den kvindelige ansatte følte sig ikke inkluderet og havde oplevet det krænkende at blive tvunget til at synge med.
Læs videre “Læs mellem linjerne eller bliv krænket!”
Kan eller bør bekendelseslitteraturen reguleres? Er kravet om regulering afhængig af, hvilken historie der fortælles – om vi har sympati med fortælleren eller ej? Læs videre “Bødler og ofre i ærlighedslitteraturen”
“Bøger er svære at formidle på TV,” sagde DR’s redaktionschef for kultur og kunst, Ida Holten, da hun i Deadline i onsdags forsvarede DR1’s seneste litterære påfund: Øgendahl og de store forfattere. Men burde den opgave være så vanskelig? At bedømme ud fra de seneste påfund fra DR’s side, så lader det til at være en fuldkommen umulig opgave. I hvert fald for dem. Læs videre “Litteraturformidling på TV: En vanskelig kunst, eller hvad?”
Skam er en ubehagelig følelse af ydmygelse, skyld eller flovhed, fremkaldt af bevidstheden om at have gjort noget forkert eller pinligt, siger ordbogen. Det lyder som om, det kunne omfavne mange ting, men alligevel tager følelsen ofte udgangspunkt i to ting: Kroppen og seksualiteten. Læs videre ““Kan indeholde stødende materiale!””
Én af mine elever spurgte mig engang, hvordan jeg var blevet så klog. (Man bliver ganske stolt i sådan en situation 😀 ) Jeg svarede, at det var, fordi jeg havde læst så mange bøger, men jeg kunne godt fornemme på hende, at det ikke var et svar der passede hendes tålmodighed. Læs videre ““Hur morgondagens värld ska se ut beror till stor del på det mått av inbillningskraft som finns hos de där som just nu håller på att lära sig läsa.””
Er ægteskab i virkeligheden et pænere ord for ejerskab? Gifter vi os af frygt for at ende alene? Kan kærlighed varer til det eventyrlige for evigt, eller er det bare en flygtig fornemmelse?
Læs videre “Historie om et ekteskap: A4-skåret kærlighed”
Hvad stiller man op, når samtidens mest beundrede, mest anerkendte forfatter anklager én for stalking? Hvad gør man, når man pludselig bliver frosset ud af sin ellers vante kreds af samme årsag? Læs videre “Hennes løgnaktige ytre”
Hvor går grænsen mellem fakta og fiktion? Hvorfor har vi så stort et behov for at påklistre værkerne en etikette, bare fordi vi opererer under overskriften “skønlitteratur”? Læs videre “Vigdis Hjorth: Grænselandet mellem fakta og fiktion”