“Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå”: Kommunal poesi

Kjersti Bjørkmo, Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå
Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå, Kjersti Bjørkmo, Tiden Norsk forlag 2019

Hvorfor er henvendelser fra det offentlige altid så højtravende og uforståelige, hvorfor er det så prætentiøst? “Jo mærkeligere og mere ubegribeligt de talte, jo større bifald fik de”, læste jeg i en roman. Kommentaren falder under en digtoplæsning.
Der er noget med flerstavelsesord, med fremmedord og æstetisk forbundet superlativer som sætter os ud af kurs. Måske har det at gøre med troværdighed, at veltalenhed giver større troværdighed og dermed overgiver lytteren sig fuldstændig til afsenderen, eller også handler det om ignorance: At det bliver så indviklet, at folk holder op med at lytte og giver istedet taleren frit lejde. Man sidder i sit stille indre og tænker: “Det der, det er fandeme for vanskeligt at forholde sig til! Men det lyder sgu egentlig meget godt, så det er sikkert rigtigt. Det er nok bare mig der ikke forstår, jeg må hellere klappe ekstra højt, så mine egne tilkortkommenheder ikke afsløres!”

Læs videre ““Hadde du bodd her hadde du vært hjemme nå”: Kommunal poesi”

Nå skjønner æ ingenting!

“Hæ!? Nå skjønner æ ikkje ka du sir!”
Bør man tilpasse sig sin samtalepartner i mødet med en anden skandinav, eller er det modtagerens eget ansvar at forstå, hvad der bliver sagt? Læs videre “Nå skjønner æ ingenting!”

Hvorfor er der svensk på pensumlisten?

 

For et stykke tid siden talte jeg med en ældre dame om dét at lære sig sprog. Hun fortalte, at hun førhen havde rejst en del i Norge, og at hun dengang havde været glad for at have lært lidt norsk i skolen, “men det gør man vist ikke rigtig mere?” sagde hun. Jeg svarede, at engelsk jo fyldte det meste af sprogundervisningen i folkeskolen nu, og vi blev enige om, at det var lidt synd. Efterfølgende har jeg tænkt over, hvorfor det egentlig er, jeg synes, det er synd. Ville det ikke være nemmere, hvis alle bare var hammer stive i engelsk, og så lade dét være dét. Så ville der ikke være alle de problemer med at “forstå hinanden.” Eller hvad? Læs videre “Hvorfor er der svensk på pensumlisten?”