Jeg tror, at mennesket som udgangspunkt er en ret egoistisk race. At de fleste ting vi gør, gør vi for egen vindings skyld. Der er dog perioder i livet, hvor dette er mere fremtrædende end andre: Det unge menneske har ofte en tendens til (i de fleste tilfælde vel ganske ubevidst?) at tro, og ikke mindst agere som om, verden udelukkende centrerer om dem. Man ser ofte sig selv værende i åben kamp med resten af verden i den periode. Man møder ingen forståelse, jagter accept, omfavnelse og nærvær, samtidig som man ihærdigt løsriver sig alt dette i forsøget på at blive et selvstændigt individ.
Læs videre ““Mødre, døtre, søstre”: Klaustrofobiske familieforhold”